ChampagneXpressen kører til pokalfinalen – skal du med?

Bussen er klar, skulle finalebilletten blive indfriet ved Final 4. Spørgsmålet er bare, skal du med?

Arrangørerne arbejder hårdt på at gøre busturen så billigt som muligt for de Rungsted-fans, der vil med til Herning, skulle drengene slå Odense ud og spille sig i finalen.

I første omgang er prisen for turen 300 kr. Men! Der arbejdes målrettet på at gøre busturen endnu billigere – og prisen er godt på vej til at blive sat ned, så det forventes, at prisen lander på maksimalt 150 kr.

– Det bliver billigt. Jeg tror, at vi når ned på 50-100 kr., fortæller Martin Petersen, der er busansvarlig på ChampagneXpressen.

I første omgang er der booket en bus med plads til 48 passagerer. Om den skal opjusteres til en dobbeltdækker, ja, det afhænger af tilmeldingerne.

Tilmeldingerne skal ske på rungsted-bus@hotmail.com eller i supporterboden i Bitcoin Arena. Husk: Entrebilletten til kampen følger ikke med i prisen, den står deltagerne selv for at erhverve sig.

 

Indtil videre har fem sponsorer hjulpet ChampagneXpressen på vejen.

ChampagneXpressens sponsorer er: Champagnebugten.dk, Rungsted Seier Capital, Rungsted Ishockey Support, OP Massage og Mr. K. Sportsmassage.

 

Afgangstider og vigtige tidspunkter for turen:

09.00 Afgang fra Kokkedal St.

09.15 Afgang fra Kongevejs Centret

13.30-14.00 Forventet ankomsttid ved Jyske Bank Boxen

15.00 Faceoff (pokalfinalen begynder)

Forventet afgang fra Jyske Bank Boxen vil være umiddelbart efter kampen.