CHL: Der gik Gulas i den i Pilsen




William Boysen Rungsted Seier Capital

Det blev lidt som med opfølgere til succesrige film, da Rungsted Seier Capital spillede deres anden Champions Hockey League-kamp.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det aldrig lige så godt som i den første.

Rungsted Seier Capital tabte kampen til HC Pilsen med 9-3.

Nederlaget blev dog ikke indkasseret med samme ære og gode takter som i kampen mod Zug.



Op ad bakke fra start

Rungsted Seer Capital fik nærmest den værst tænkelige start, da værterne fra Pilsen scorede efter blot 43 sekunder.

Kampen var reelt afgjort på under tre minutter, da Milan Gulas scorede til 2-0.

Selvom både Nikolaj Rosenthal og T. J. Moore reducerede i løbet af første periode, så var en egentlig udligning aldrig tæt på.

Den der fornemmelse af, at en overraskelse måske kunne komme, som i Zug-kampen, var der aldrig.



No more Moore

Det var ventet, at Rungsted ville møde en overmagt, der i den grad ville køre hårdt på i 60 minutter.

På den front kan man heller ikke sige så meget til nederlaget, selvom det blev større end håbet.

Værste er dog, at T. J. Moore udgik med en skade i løbet af anden periode.

Det er at håbe, at der ikke er tale om en længervarende skade til Moore, så han er med igen i CHL-kampene i Bitcoin Arena.



Kampen i tal

HC Pilsen – Rungsted Seier Capital 9-2 (3-2, 3-0, 3-1)

00.43 1-0 Roman Vlach (Kantner, Nemec)
02.58 2-0 Milan Gulas (Merlt)
09.15 2-1 Nikolaj Rosenthal (Raskob, Green) PP
15.07 3-1 Tomas Mertl (Nemec, Gulas) PP
19.53 3-2 T. J. Moore (Andersson, Boysen)
27.34 4-2 Milan Gulas (Moravcik, Pavelka) PP
31.14 5-2 Tomas Mertl (Gulas, Vrablik)
38.51 6-2 Vojtech Nemec (Moravcik, Indrak)
42.18 7-2 Miroslav Indrak PS
43.57 8-2 Jakub Pour (Gulas)
46.09 9-2 Milan Gulas (Rob) PP
52:05 9-3 Mario Lucia SH

Udvisninger:

HC Pilsen: 7 x 2 min.
Rungsted Seier Capital: 10 x 2 min.

Skud: 35-14.