Ny Rungsted-back på ugens hold




Willie Raskob

Efter en uge uden Rungsted Seier Capital-spillere på ugens hold, er der atter blevet plads til en på ugens hold i Metal Ligaen.

Denne gang er det Rungsted Seier Capitals amerikanske back, Willie Raskob, der har fået en plads på ugens hold.

– Han er ikke stor, men har efterhånden udviklet sig til en stor mand i Rungsteds defensiv. Raskob spiller ligesom kollega Shane Hanna omkring 25 minutter jævnligt, og i ugen der gik agerede han både styrmand, oplægger og målscorer i sejrene over Odense og Rødovre, skriver MetalLigaen.dk om Raskobs udtagelse til holdet.

Raskob lavede en assist til 3-2 scoringen i Odense, samt stod for 2-1 målet i sejren over Rødovre.