Nyt Rungsted-point i Canada

Weekenden blev rundet af med en assist i Canada, da Oliver True blev noteret for sæsonens anden assist.

Den 18-årige Ottawa 67’s wing stod for oplæget, da Travis Barron udlignede til 4-4. 67’s havde været bagud både 3-1 og 4-2, men de formåede alligevel at fuldende comebacket og vinde 5-4 i overtid.

True fik også istid for 67’s i powerplay, hvor han blandt andet var på isen, da 67’s reducerede til 2-1.
Den unge danske wing sluttede kampen med en lige +/- statistik, da han var på isen ved fire af kampens mål – to til hvert hold.

Oliver True season count:
GP: 11, G: 0, A: 2, P: 2, +/- -2, PIM: 6.