Optakt: Nederlaget skal revancheres




Mathias Røndbjerg
Mathias Røndbjerg

Rejser Rungsted Seier Capital sig allerede igen ovenpå sæsonens første nederlag, når de forsvarende mestre fra Aalborg Pirates kommer på besøg? Det er uden tvivl det spørgsmål, som de fleste går ind i Bitcoin Arena med søndag eftermiddag.

Aalborg Pirates har igennem de seneste sæsoner været et noget blandet bekendtskab. I perioder har Rungsted Seier Capital haft det fint med de nordjyske pirater, mens de i andre omgange har været – sagt på pænt jysk, ret så trælse. Hvordan bliver det så i denne sæson?

Læs mere: RSC præsenterer regnskabet for bronzesæsonen

Styrkeprøve
Selvom det er Rungsteds offensiv, der har stjålet overskrifterne i de første kampe, så har defensiven med Thomas Lillie i målet faktisk kun lukket 11 mål ind i fem kampe, hvilket faktisk er 2,55 færre, end hvad vi havde forventet i vores big data-optakt til sæsonen.

Aalborg har i denne sæson vist sig stærke – på hjemmebane. Mestrene har vundet samtlige af deres fire hjemmekampe, men har derimod ikke formået at vinde på udebane endnu.

Læs mere: Dagens spil: Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates

Still going strong
Vi har i tidligere optakter skrevet “don’t change a winning team”. Selvom det ikke lige passer op til dagens kamp, så forventer vi ikke, at der er ændringer på holdkortet. Alle mand meldes klar, så vi forventer i den grad, at Flemming Green kører videre med samme formationer.