Saxo Bank Arena får en storskærm




Så kommer den endelig! Der har været arbejdet på at få en storskærm i Saxo Bank Arena i lang tid. Nu ser bestræbelserne ud til at have båret frugt, da der i forbindelse med afholdelsen af Continental Cup præsenteres en storskærm i Saxo Bank Arena.

– Vi har efter mere end halvandet års arbejde indgået en aftale sammen med kommunen, så der kommer en storskærm op på 21 kvm., der ud over at fungere som måltavle vil kunne vise spillerintroduktioner før kampen, og senere kan der laves reklamefilm som tilbud til vore partnere og lokale butikker, fortæller Finn Rosenthal til Champagnebugten.

Ser vi hos de resterende ligaklubber, så har en storskærm i den grad været savnet i Saxo Bank Arena, så at man nu er klar til at præsentere sådan en, gør bare, at man på mange punkter kan tage endnu et skridt fremad.