Silly season: Kommer Boysen retur?

Var en sæson i Frederikshavn, hvad det blev til i denne omgang for William Boysen? Det kan det meget vel tyde på. Vi hører nemlig rygter om, at den unge wing forlader Nordjylland til fordel for Sjælland.

Vores meldinger går på, at det er livet udenfor isen, der trækker William Boysen væk fra Frederikshavn. Om det betyder et comeback i Rungsted-trøjen, har vi endnu ikke hørt noget om, men det er da nærliggende at tænke, idet der reelt kun er tre muligheder, hvis man vil spille ligahockey i nærheden af København.

Har forholdene ændret sig?

William Boysen forlod, sammen med Marcus Nielsen, efter sidste sæson Rungsted Seier Capital med et håb om, at det kunne blive til mere spilletid og en større rolle på holdet.

I store dele af sæsonen har Boysen også haft plads i nordjydernes andenkæde, men det er på nuværende tidspunkt svært at se en ligende placering på et Rungsted-hold.

Spørgsmålene er i stedet, hvad der åbner sig op af muligheder i forhold til en rolle i tredje- eller fjerdekæden. Og ikke mindst: Vil William Boysen være tilfreds med den rolle?

1 Trackback / Pingback

  1. Boysen vender hjem til Rungsted - Champagnebugten

Kommentarerne er lukkede.