Slava runder brandvarm november af med ny assist

Slava Trukhno har været brand varm i november. Med en assist i Lørenskogs 2-4 nederlag til Stavanger tirsdag aften kom den tidligere Rungsted-spiller på tavlen med sin syvende assist i GET-Ligaen.

Debutmåneden blev ikke den bedste for Slava, der i oktober blot blev noteret for to assists i syv kampe. November har til gengæld været stærk for den tidligere Rungsted-spiller, der nu så småt nærmer sig holdets interne topscorertitel.

Med fire mål og fem assists i otte kampe er Slava Trukhno for alvor ved at levere det antal point, som man ikke uden grund kunne forvente af en spiller af hans kaliber.

Om december bliver lige så god for Slava Trukhno, kan vi kun håbe på. Lørenskog er i øjeblikket fanget på niendepladsen – lige udenfor slutspilspladserne. Der er dog blot fire point op til Stjernen, så hullet er endnu muligt at lukke.