Slava tabte sin norske debut

Rygterne havde floreret i en del tid, så det var næppe den store overraskelse, da Slava Trukhno torsdag aften tørnede ud for Lørenskog i den norske GET Liga.

Slava indtog pladsen som center i Lørenskogs andenkæde, hvor han havde en gammel kending i dansk ishockey so wing i form af Conny Strömberg.

13 minutters istid

Det blev i alt til næsten 13 minutters istid til den tidligere Rungsted-spiller, der ikke kunne hindre værterne fra Vålerenga i at vinde 5-1. Plus/minusstatistikken blev dog ikke påvirket hos Lørenskogs nye nummer 63 af resultatet, der dog indkasserede en to-minutters udvisning for en slashing i tredje periode.

Næste kamp for Lørenskog er lørdag, hvor det hjemme gælder Storhamar.