Stem på kampens spiller

I forbindelse med hjemmekampen mod Frederikshavn fredag den 29. september tager vi hul på endnu et nyt tiltag, der primært vil køre via Champagnebugtens facebookside. Du, vi og alle andre Rungsted-elskende hockeyfans skal nemlig vælge kampens spiller.

Stem efter hver kamp

Efter hver hjemmekamp kommer der en afstemning på facebooksiden, hvor du kan stemme på kampens Rungsted-spiller. Afstemningen løber 24 timer fra kampens afslutning.

Når sæsonen er slut, tæller vi sammen, og den spiller der er blevet kampens spiller flest gange i løbet af sæsonen, overrasker vi med en lille gave. Så til tasterne folkens og stem på jeres ”kampens spiller” efter hver hjemmekamp i Saxo Bank Arena.