Velkommen til Champagnebugten!

Rungsted Seier Capital jubler efter en sejr.

Det tog lidt tid, men endelig er Champagnebugten.dk i luften.

Hvad er Champagnebugten.dk så for en størrelse? Ambitionen er at blive et fast element i det samlede billede af dansk ishockey. Det primære fokus vil være på Rungsted Seier Capital. Der vil også blive arbejdet på tiltag, der skal fremme sporten på flere fronter.

Champagnebugten – Indspark fra en uafhængig side

En af disse fronter er siden Champagnebugten.dk, hvor vi vil komme med alverdens indspark omkring Rungsted Seier Capital, samt hvad der ellers rører sig i andedammen med relation til klubben.

Champagnebugten.dk er en uafhængig fansite, så vi forbeholder os retten til enhver tid at have et subjektivt og farvet billede på sagerne.

Vi håber, at I vil tage godt i mod os!

Tilbage er kun at sige: velkommen til – og lad os så få smidt den puck!