Årets bedste forward i Rungsted Seier Capital blev Nikolaj Rosenthal. Forspringet til de øvrige forwards blev dog ikke lige så stort her, som ved prisen som årets danske spiller, men med 36% af stemmerne var Nikolaj Rosenthal en klar vinder af afstemningen.
Nikolaj Rosenthal har haft sit bedste ishockeyår i denne sæson, hvor det blev til the double og landsholdsdebut.
Rosenthal havde en stor andel i, at guldet kom hjem, da han sluttede som den samlede topscorer i slutspillet med 19 point i 14 kampe, hvoraf de 14 var mål, hvilket gør #15 til dem mest målfarlige spiller i slutspillet med næsten dobbelt så mange mål som nummer to.
I grundspillet blev det til 38 point i 40 kampe, hvor de 25 kom via mål. Det gav Rosenthal andenpladsen på ”danskerlisten” over point, mens det blev til en fornem førsteplads på listen over flest mål af en dansk spiller, hvilket også sendte Nikolaj Rosenthal på årets all-starhold som den eneste danske forward.
De øvrige podiepladser gik til:
#2 – Charlie Sarault (24%)
#3 – Mattias Persson (18%)