Andersson: Rungsted er den rette klub




Underskriften var sat før emotionelt interview

Ovenpå den sidste finalekamp så man en emotionel Rasmus Andersson gøre status på sæsonen, der blev den sidste med en lang række af de holdkammerater, der havde været en del af den succesfulde stamme.

Rygterne gik derefter på, om Andersson var blandt de spillere, der havde spillet deres sidste kamp for Rungsted Seier Capital.

Men årsagen var en helt anden for den danske forward.

– Da interviewet foregik, havde jeg min fremtid på plads, afslører Rasmus Andersson og fortsætter:

– Jeg var meget påvirket efter en mentalt udfordrende sæson. Der er flere på holdet, der desværre stopper, som jeg har haft rigtig mange gode minder med, på såvel som uden for isen. Det er gode holdkammerater, som jeg kommer til at savne.