Så gik den ikke længere, endnu et nederlag til Herlev Eagles. Eneste positive i dette er, at vi dermed hjalp dem et stort skridt nærmere til Final4 og her på redaktionen, synes vi det er fedt, hvis vi får to sjællandske hold med i finalespillet.
Ellers flyttede kampen ikke så meget på holdstatistikkerne.
Efter den dårlige sæsonstart, så er de fleste indikatorer grønne, når vi kigger på trendkurven (sidste 5 kampe). Vi tillader dog stadig for mange skud mod mål. Men Lillie’s høje redningsprocent i de sidste fem kampe kompensere for dette. I de sidste fem kampe kun har lukket 2.20 mål ind pr. kamp.
Sidste års akilleshæl, boxplayet, er det der fungere bedst i år. Vi har nu spillet 8 kampe uden modstanderen har score i overtal mod os.
Persson ligger stadig på toppen af pointlisten. TJ Moore rykkede ind i top5 efter 2 point i går.
Shane Hanne topper stadig listen over flest afslutninger på mål, mens Gustav Green stadig har bedste scoringsprocent, desværre afslutter Green ikke så meget, det er kun blevet til 9 afslutninger i de 11 kampe, som han har spillet, Så Marcus Olsson scoringsprocent på 29,4% er mere værdifuld, idet han har scoret 10 mål på 34 skud.
Lillie trender godt med 91.9% i de sidste 5 kampe.
TJ Moore og Lucia topper stadig +listen, positivt er at Jelert og Green er på +1 i de sidste 5 kampe.
Holten Møller var +1 i går og Boysen -1, dermed ligger Boysen alene i spidsen på -listen.
Pulli topper udvisningslisten i de sidste 5 kampe, og har også listet sig ind på -listen i den sidste 5 kampe, så han har lidt at arbejde med, hvis kan bliver i klubben efter de to Odensekampe.