BIG DATA efter 25 runder




Sikke en snitter…. En smal trup og en stramt kampprogram trækker tænder ud. Og den står på 4 kampe på 8 dage fra på fredag, inklusive to busture til Jylland. Green og Schulze bør være retur til hjemmebanekampen mod Herlev den 17. december, mens det kun er Rasmus T. Andersson der forventes retur inden jul af de skadede spillere.

Selvom vi har fået 8 point i de sidste 5 kampe, så er spillet ikke det kønneste for tiden, hvor kun kampen i Vojens kan betragtes som godkendt af de sidste 5 kampe.

Pointmæssigt er Persson gået helt i stå. Det er blevet til en enkelt assist i 5 kampe og i går var hans kæde inde på 4 baglænsmål. Dermed er kan ude af topscorerlisten for de sidste 5 kampe, og han er også at finde på både “-“listen og udvisningslisten. Et tæt kampprogram er ikke godt for den lille teknikker.

Med mange skader blandt markspillerne så håber man på en stærk sidste skanse. Men den er der heller ikke. I går forlod Lillie målet efter 1. periode med en redningsprocent på 76,5% og Lee-Olsen stod de resterende med en redningsprocent på 82,6%

De to eneste spillere i “+” på +/- statistikken for de sidste 5 kampe er de 2 U20 landsholdspillere, og det er fordi de kun har spillet 1 af de sidste 5 kampe. Både Hanna og Persson er nye på “-” listen.