Plus/minus statistik opgøres normalt som det antal mål, hvor en spiller har været på isen ved en scoring hvor holdene har lige mange spillere på isen (og positive mål scoret i undertal). I vores udvidede statistik har vi også registret hvilke spillere der har været på isen i powerplay og boxplay.
Når man slutter med en målscore på 149-102, så er det jo også enbetydende med, at hovedparten af spillerne vil have en positiv statistik.
Hvis vi kigger på den almindelige plus/minus statistisk, så kan vi se, at svenskerkæden med Persson, Olsson og Bergman dominerer statistikken.
Persson har været på isen på 40 scoringer, mens Bergman og Olsson følger lige efter på 38. Kæden med Fiddler, Rosenthal og Sarault, har været på isen på næsten lige så mange mål (34, 33, 39).
Men forskellen er signifikant, når man kigger på hvor mange baglæns mål de to kæder har været inden på. Her har Olsson, Bergman og Persson kun været inden på henholdvis 17, 14 og 12 mål. Fiddler, Rosenthal og Sarault har været inden på henholdsvis 22, 21, 23.
Dermed slutter de tre svenske angribere på toppen af listen, hvor også de to første backpar ligger højt, med Daly som den bedste back. Daly har været på isen på 47 scoringer og 25 baglænsmål.
Kigger vi på spillerne uden for de to første kæder, så imponerer Holten Møller med +13, selvom han det meste af sæsonen har fungeret som mentor for Jelert (-4) og Schulze (-3) i det tredje backpar. De to spillere har altså været inde på flere baglænsmål end scorede mål. Nok derfor vi så ankomsten af Joonas Hurri for at styrke bredden i baglinien til det kommende play-off.
Også angriberne i tredjekæden og fjerdekæden har har i flere tilfælde en negativ plus/minus statistik, hvilket viser, at holdets dominans primært er skabt af spillerne i de to første kæder, og dermed synliggør en sårbarhed i bredden på holdet, idet der er niveauforskel på spillerne i de to første kæder og de øvrige spillere. Dette illustreres glimrende ved det fakta, at vi har tabt 5 ud af 8 kampe, hvor Persson har været skadet, fordi de spillere, der rykkes op ikke holder det sammen niveau.
Det viser også at hierakiet på holdet, der bliver til harmonien på holdet. Når de bedste (og dyreste) spillere også er dem, der leverer på isen, så lever alle op til deres roller. Vi har tidligere set importspillere, der skuffer spillemæssig, men stadig ønsker en plads i toppen af spillerhierakiet, og så giver det uro og harmonien bliver udfordret.
Med til af sikre harmonien er også, at truppen er sammensat således, at hvorparten af spillere uden for de to første kæder er unge spillere, der er i en udviklingsfase. De har jo som ambition over tid at spille sig til en mere bærende rolle på holdet og de øvrige spillere er kulturbærerne Gade og Holten Møller, der har accepteret deres rolle på holdet.
Hvis vi kigger lidt videre i tallene, så kan vi se, at hvor svenskerkæden er holdets bedste i 5-5, så er kæden med Sarault, Rosenthal og Fiddler klart den bedste i powerplay situationer, 33 mål har de scoret i powerplay, mens svenskerne sammen med Morten Jensen og Rasmus Andersson kun har scoret 14 mål. Vi kigger nærmere på dette i den BIG DATA udgave, der kigger på vores Special Teams. Men ingen tvivl om, at powerplay-formationen med Fredriksson, Daly, Rosenthal, Fiddler og Sarault har leveret det bedste powerplay i mange år i Rungsted.
Ser vi på hvem, der er på isen, når modstanderne scorer i deres powerplay, så kan man egentlig ikke analysere på meget ud af dette, blot se på hvilke spillere, som primært bliver brugt i boxplay.
Hvis man skal have spilletiden fordelt jævnt på spillerne, så er det optimalt at kunne bruge andre spillere i boxplay end dem, der anvendes i powerplay. På backsiden, kan vi se, at det netop er Røndbjerg og Holten Møller, der er inde i boxplay, og Joonas Hurri er helt sikkert også tiltænkt en rolle her. På angrebssiden kan man se, at de to centerspillere (Olsson og Sarault) også er meget på isen i boxplay. Iet optimalt setup skulle andre centerspillere som fx. Høeg og Green spille en større rolle i boxplay for at få fordelt spilletiden bedre.
Totalt set så har spillerne i boxplay løst opgaven fint. Det er kun blevet til 38 modstanderscoringer mens vi har været i undertal, svarende til at modstanderne kun scorer et mål i deres overtalsituationer per kamp.