Med afgangen af Morten Green efter sidste sæson, satsede ledelsen på en dansk målmandsduo, for dermed at kunne erstatte Morten med en importspiller, da der ikke umiddelbart var nogle danske spillere til at erstatte ham.
Derfor blev Thomas Lillie hentet til klubben for at danne målmandsduo med Sebastian Feuk. Sebastian valgte dog at sætte skøjterne på hynden, og i stedet for to ligeværdige keepere, blev den notoriske anden keeper Jon Lee-Olsen hentet til klubben.
Champagnebugten.dk satte inden sæsonen nogle forventninger til de to nye keepere. Disse blev sat til et gennemsnit for de spillede kampe de to seneste sæsoner. Samtidig forventede vi, at Lillie ville blive førstekeeper og dermed skulle stå alle kampe med få undtagelser.
Jon Lee-Olsen enten også med at starte inde i 3 kampe (det vil nok være blevet til et par stykker mere, hvis han ikke havde været skadet i hovedparten af sæsonen).
I den første kamp i Odense blev han taget ud efter 1. periode efter en lidt usikker start, så tog han revanche i en kamp i Rødovre, hvor han holdt buret rent. Sidste kamp var den næstsidste i grundspillet, efter førstepladsen var sikret. Statistikken for de 7 spillede perioder siger en redningsprocent på 90.5% og en GAA på 2,58. Begge indikatorer klar bedre end gennemsnittet for de to foregående sæsoner.
For Thomas Lillies vedkommende, så ramte han ikke den forventede redningsprocent på 91.1%, men sluttede helt nede på 88.9%. Med modstanderne 890 skud på mål i grundspillet så svarer dette til 19 mål, der burde have været reddet, såfremt han havde haft en redningsprocent på 91.1%
På den positive side, så magtede forsvaret at holde modstanderne nede på 22 skud mod vores mål i modsætning til 29 skud i sidste sæson. Og da vi have beregnet GAA baseret på sidste års statistikker. Så bliver antallet af mål scoret på Lillie i grundspillet heldigvis lavere end forventet. Vi havde forventet at der gik 2.57 mål ind per kamp og Lillie sluttede på 2.41.
Undervejs i grundspillet blev det også til spilletid til begge RIKs 1. divisions målmænd og en lejesvend fra Schweiz. Så totalt set sluttede holdet med en redningsprocent på 88.5% og en 2.53.
Konklusionen må være at forsvaret har stået klart bedre end i sidste sæson og tilladt syv skud færre per kamp, mens redningsprocenten om betragtes som ikke godkendt. Faktisk slutter Lillie med den næstlaveste redningsprocent blandt alle holdenes første keepere. Kun Odenses Teemu Seppänen var dårligere.
Målmænds redningsprocenter er jo påvirket af hvor offensivt et hold spiller. I Rungsted har det i år været prioriteret at spille offensiv ishockey og det mener vi på Champagnebugten.dk er fantastisk, fordi det er publikumsvenligt og inspirerende i modsætning til fx SønderjyskE megakedelige betonforsvarsishockey. Så må man leve med, at man som målmand bliver solgt en gang i mellem. For ingen tvivl om, at Lillie ville have haft en højere redningsprocent, hvis han havde spillet sæsonen i Sønderjyske og omvendt, så ville Galbraith nok ikke have holdt sin høje redningsprocent hvis han havde vogtet målet i Rungsted.
Når det så er sagt, så ved vi også at Play Off er noget helt andet og her duer en redningsprocent på 88.5% simpelthen ikke, hvis man vil vinde guld. Så rent defensivt, så skal ikke bare Lillie, men hele holdet steppe op. Måske kan vi klare kvartfinaleserien mod Herlev ved at fortsætte det offensive spil, men det duer ikke, så vi når frem til semifinaler og finaler.
Ser vi lidt nærmere på kvartfinalen, så har Herlev scoret 14 mål mod os i grundspillet. 6 af disse er scoret i powerplay, så disse situationer skal simpelthen undgås. Disciplin er et must. Herlev spillede i powerplay i 26 minutter og 55 sekunder. Det vil sige, at I de øvrige 4 timer 33 minutter og 5 sekunder scorede de kun 8 gange, svarende til 1.7 mål per 60 minutter, kan vi holde dem på det niveau, så har de ingen chancer i kvartfinaleserien.
