Hermed følgender den anden af fem artikler, hvor vi vurderer præstationerne i grundspillet.
Inden hver sæson vurderer Champagnebugten, hvor langt holdet kan nå baseret på den spillertrup som den sportslige ledelse har valgt.
Det gør vi ved at estimere hver spillers pointhøst/redningsprocent i den kommende sæson samt score spilleren fra 1-5 efter nedenstående skala.
Det er disse data, som vi bruger til at evaluere sæsonen udfra i denne og i de kommende artikler. I de nedenstående vurderinger er vores karakter angivet efter spillernavnet, mens vurderingen før sæsonstart er angivet i parentes.
Shane Hanna 5 (4)
25-årige Hanna kom til klubben direkte fra Texas Stars i AHL, hvor han pointmæssigt kun var 6. bedste back. Derfor var det lidt af et wildcard at skulle vurdere inden sæsonen. Allerede da han mødte ind i Rungsted, blev man klar over, at han var super-fit. Flere af de danske spillere var imponerede over hans fysiske form. Efter lidt kort tilvending til den store bane, så viste Hanna sig som komplet spiller, der både kunne levere offensivt og defensivt. Intern topscorer og bedste +/- statistik siger det hele. Vi vurderer Hanna, ikke bare som den bedste spiller i truppen, men også som den spiller, der imponerede os mest og som leverede langt over det forventede niveau. Hanna var eneste spiller, der lavede mere end 1 point pr. kamp. En klar 5’er.
Willie Raskob 4 (4)
Raskob blev hentet ind som en direkte erstatning for Tim Daly. Han kom fra Kansas City Mavericks i ECHL, hvor han var den mest scorende back. Han var sågar også den næstmest scorende back i hele ECHL. Måske var man så forblændet af de mange point, som Raskob leverede, at den sportslige ledelse glemte at kigge på hans +/- statistik, her var han næstdårligt med -14.
I bund og grund leverede Raskob også offensivt med 30 point i 48 kampe (dog lidt under hvad vi havde estimeret ham til), men det er to andre ting som han vil blive husket for. Dels kunne han ikke styre powerplay-formationen bag førstekæden, denne kom først til at fungere, da Raskob blev flyttet ud på højreside og Fredriksson overtog pladsen på blueline, dels lavede han virkelig mange turnovers, der kostede rigtig mange baglænsmål (og en dårlig redningsprocent til Lillie).
Man kunne godt have lyst til at score Raskob som en 3’er, men han blev trods alt nummer 7 på back-pointlisten. Så vi giver han en 4’er, men han indfriede ikke vores forventninger.
Simon Fredriksson 2 (3)
Fredriksson var fast backmakker med Daly i sidste sæson og i store dele af sæsonen også en del af power-playformationerne, derfor blev det til 0.56 point i snit. I år blev det kun til 0.32 og samtidig blev det til -13 i +/-statistikken. Fredriksson var ellers +-0 efter 10 kampe, men derefter gik det nedad bakke, med Jelert skadet i halvdelen af sæsonen og Schulze til U20 VM og en turneringen med 8 kampe mere, så det blev til mange flere minutter på isen for den store tunge svensker og det kostede på +/- kontoen. Hvis kontrakten med Fredriksson skal fornyes, så skal der nok være lidt krav til sommertræningen, så grundformen kan modstå kampprogrammet. Måske kan han få en kopi af Hannas træningsprogram.
-13 i +/- er ikke godt nok for en importspiller, derfor scorer vi Fredriksson som 2’er.
Juuso Pulli 2 (-)
Pulli blev hentet ind i truppen efter 4 nederlag i streg som erstatning for Mikkel Persson, der blev skadet i træningskampene. I starten på en lejekontrakt, efter 14 kampe havde han +-0 i +/-statistikken og han havde lavet 6 point. Men efter kontraktforlængelsen, så lavede kan kun 3 point og endte på -8 i plus/minus. Pulli tilførte fysik i defensiven, men leverede ikke på et niveau som man skulle forvente af en importspiller med Liiga og EBEL erfaring. Det bliver kun til en 2’er til Pulli.
Joachim Holten Møller 3 (3)
Holten Møller leverede en supersæson sidste år, hvor han havde ansvaret for de unge backer i som han på skift dannede par med i 3. kæden. Sådan startede Holten Møller også sæsonen i år, men blev senere flyttet op ved siden af Raskob. Spillestilen med, at backerne skal deltage mere i offensiven, betød, at vi i år flere gange så Holten Møller helt oppe bag modstandernes mål, og det blev da også til en pointfremad fra 5 point sidste år til 11 i år. Men taktikken er nok ikke Holten Møllers kop the. Med 32 år gamle ben, så er der lang vej hjem og når de unge angribere, ikke overtager den tomme plads i defensiven, og det giver det mange baglænsmål. Det blev til -19, som selvfølgeligt ikke acceptabelt, men ikke nok til at vi vil vurdere Holten Møller til en 2’er. Vi ser det mere som en konsekvens af en taktik af de mange af unge spillere ikke forstår at levere på.
Oscar Schulze 2 (1)
I år blev sæsonen afbrudt af et U20 VM i december, så det blev kun til 35 kampe og 8 point. Schulze har gennem sæsonen haft rollen som 6.-7. back, og han har nok haft et ønske om mere istid. Og med +2 i +/- statistik, så burde han også have haft en bedre chance end hvad trænerteam gav ham. Tillid får de unge spillere til at vokse, og det må være frustrerende, ikke at få lov til at vise hvad man kan. Vi vurderer Schulze til en 2’er, der kunne have været en 3’er hvis trænerteamet, havde turdet at tro på ham.
Bertram Jelert 1 (1)
Jelert blev skadet lige inden U20 VM og missede næsten halvdelen af sæsonen, dertil kom, at han i den sidste del af turneringen blev flyttet op som angriber pga de mange skader. Derfor fik Jelert ikke helt lov til at bevise hvad han er kapabel til. Derfor kan det blot blive til en 1’er. Så må vi håber, at næste sæson bliver skadefri, så Jelert kan vise hvad han kan.
Totalt set så leverede backerne 0.42 point i gennemsnit per kamp. Hvilket er højere end de 0.37 som vi estimerede dem til.
Martin Larsen og Mikkel Persson har spille for få kampe til at indgå i vurderingen.