BIG DATA – Status efter 15 kampe.




Så er vi klar med anden runde af vores BIG DATA analyse. Næste analyse vil komme efter der er spillet 19 kampe. Dermed vil vi have en dugfrisk analyse op til Continental Cup. På dette tidspunkt vil der være 1 kamp tilbage i Final 4 kvalifikationen

Teamet

3 sejre og 2 nederlag betyder, at holdet stadig bevarer mange af de grønne ”lamper” vi har stadig et pointgennemsnit, der ligger over det estimerede og vi lukker også færre mål ind end forventet.

I forhold til analysen for 5 kampe siden, det gennemsnitlige antal scorede mål dog faldet fra 3,10 mål til 2,93 pr kamp.

Specialteams statistikkerne, er også væsentlig forringet i forhold til sidst. I de seneste 5 kampe har vi kun scoret på 11% af alle powerplay og samtlige indkasseret mål på 33% af alle boxplay inden af disse tal er tilfredsstillende.

 Målmændene
Kevin Lindskoug, har stået 3 kampe i den forgangne periode, og har ikke forbedret sin statistik, den er stadig på 90% mod de 92% som vi på Champagnebugten forventer, at han kan levere.

Sebastian Feuk stod kampene mod Rødovre og Odense og lukkede i de to kampe kun 3 mål ind (det sidste mod Odense var i tom kasse) og holder stadig et niveau, der er højere end Lindskoug med 95% ind redningsprocent og en GAA på 1,21.

Måske er det tiden, hvor Peter Johansson skal til at overveje, hvem der er den foretrukne på kassen. Efter 15 spillede kampe har Feuk kun stået 5. Men i henhold til statistikken, så redder Feuk altså 5% flere skud, svarende til ca. 1 mål pr. kamp som modstanderne scorer mindre med Feuk på mål.

Backerne
På backlinien imponerer især Morten Jensen ikke alene med ca. et halvt point per kamp hvilket er langt over forventet, men Morten har også +11 i +/- statistik, hvilket placerer ham som den bedste dansker i hele ligaen.

Brendon Nash fører denne statistik i hele ligaen med +13. De må være det bedste backpar indtil videre i ligaen.

Holten og Røndbjerg ligger stadig fint på +3 begge to, mens backparret Vernace/Lindhøj pt defensivt er vores dårligste backpar med hhv +3 og -1.

Vi havde sat en forventning om, at backerne ville lave 0,23 points per kamp. Efter 15 kampe er dette tal 0,22, så totaltset leverer backlinien hvad der forventes med hensyn til antal point. Vi havde dog forventet, at såvel Nash som Vernace på dette tidspunkt begge havde lavet 2-3 points mere end de har gjort. Nash viser sine defensive evner med sin høje +/- statistik, men Vernace stadig har lidt at bevise såvel offensivt som defensivt.

Forwards
Skader på Morten Green, Alexander Jensen og Marcus Nielsen har i den forgangne periode betydet en del rokeringer i kæderne. På trods af dette, så fortsætter hele forwardsiden med at levere.

Egentlig har det kun været Olsson-kæden, der har været bevaret intakt i perioden. Jake Hansen har øget sin PPG til 0.60, men Mattias Persson er faldet til 0.80 og Marcus Olsson ligger på 0.67. Pointmæssigt er dette under de opsatte forventninger, men med i betragtningen skal man medtage kædens stærke defensive, de har blot været på banen på 3 baglænsmål i 15 kampe, hvilket er imponerende.

Pointmæssigt er det Rosenthal og TC der imponerer med en PPG på hhv. 0.80 og 1.27 og disse to spillere har været drivende i Rungsteds offensive spil senest i kæde med Bergman, der også ligger flot med 1.07.

Blandt de øvrige angribere, så er Boysen faldet lidt i PPG, primært på grund af de nye kædesammensætninger, der har flyttet Boysen til 3. kæden.

Totalt set er vores forwards i plus i forhold til det forventede med et gennemsnit på 0,58 point per kamp. Og samlet set ligger holdet på 0.44 mod de forventede 0.42 og dermed leverer holdet samlet set de forventede points.

Sammenfatning

Forbedringsområderne må ligge i specialteams, hvor holdet ikke scorer nok mål i powerplay og samtidig lukker for mange mål ind i boxplay; det er ikke bare et spørgsmål om at tage færre udvisninger, det er også et spørgsmål om at der bliver scoret på færre af boxplaysituationerne.

Derudover er det nødvendigt, at Lindskoug hæver niveauet betydeligt over den nuværende redningsprocent på 90%, alternativt må trænerteamet være klart til at give Feuk nogle flere kampe.

Nu venter de 4 kampe hen mod Continental Cup hvor mod modstanderne er som følger Odense (H), Sønderjyske (H), Frederikshavn (U) og Hvidovre (H).

Det yderst svært program, der blev endnu sværere efter at TC udgik i gårsdagens kamp med symptomer på en hjernerystelse.

Dermed er 4 af vore 5 centerspillere skadede. Vi har ingen efterretninger på Marcus Nielsen og Alexander Jensen, men Morten Green forventes tidligst klar til Continental Cup og TC må forventes ude minimum til aftenens kamp og tirsdagens kamp mod Sønderjyske og måske kan skaden betyde, at TC må melde afbud til landsholdets kampe i Østrig, som han må været selvskreven til efter en fornem sæsonstart.

Efter kamp 19 er der landsholdpause og Rungsted har kampfri i 12 dage op til Continental Cup hvor modstanderne er lettiske HK Kurbads, hviderussiske Yunost Minsk og engelsk Sheffield Steelers.

Vi håber, at den lange kamppause betyder, at vi kan stille til Continental Cup med fuldt hold og erobre en af de 2 pladser, der giver plads i Continental Cup finalen i januar.

Vi på Champagnebugten kommer til at dække Continental Cup massivt, men masser af optaktsartikler.