Big Data – sæsonoptakt




Sæsonpremieren nærmer sig. I den anledning dykker vi dybt i statistikkerne fra træningskampene, ser på truppens ændringer i forhold til sidste sæson og kommer med et bud på, hvad vi forventer fra de forskellige spillere i truppen.

Pre-season
10.8 Rungsted-Rødovre 2-5 (0-0,2-3,0-2)
17.8 Rungsted-Helsingborg 3-1 (0-0,2-0,1-1)
21.8 Odense-Rungsted 4-3 (0-1,0-2,3-0) 1-0 str.
30.8 Rungsted-Kristianstad 6-2 (2-0,2-1,2-1)
31.8 Rungsted-Frisk/Asker 4-1 (0-0,2-0,2-1)
04.9 Hvidovre-Rungsted 5-8 (3-1,1-3,1-4)
07.9 Rødovre-Rungsted 1-5 (0-4,1-1,0-0) 

De første tre kampe blev spillet uden de tre nye nordamerikanere, Gustav Green og Mathias Røndbjerg (kun de to første). Dette gav plads til de tre RIK-spillere Nicolai Andersen, Patrick Møller og Tobias Wildhagen. Der kan derfor ikke lægges så meget i disse resultater.
I de sidste fire kampe har vi haft fuldt hold, med undtagelse af Gustav Green, der stadig er ude på grund af mononukleose. I disse fire kampe er det blevet til fire klare sejre, men modstanderne har også været af en lidt svingende kvalitet. Reelt var det kun det norske Frisk/Asker, der måske har niveau med topholdene i den danske liga, men de spillede kampen men deres reservekeeper i målet.

Kontrollerende og meget scorende
Men faktum er, at træningskampene har vist et Rungsted-hold i kontrol. Total set har vi vundet skudstatistikken 206-149, svarende til 29-21 i gennemsnit per kamp – og vi har samlet 16 ud af 21 mulige point, hvis man havde fået point i træningskampene. Målscoreren totalt er 31-19, svarende til 4,43 mål fremad og 2,71 bagud per kamp. Rungsted har specielt været effektive i anden periode, der totalt set er blevet vundet med 13-4! Der er normalt lidt flere mål i træningskampe, så man skal ikke lægge for meget i niveauet, men blot konstatere at vi har haft en scoringsprocent på ca. 15%, hvilket er klart godkendt.

Mere problematisk er, at vi kun opretholder en redningsprocent på 88,51%. Det er normalt ikke målmændenes favoritdisciplin, hvor der bliver prøvet forskellige spillere på forskellige pladser, og spillerne måske ikke leverer 100% på isen. Selvom tallene er lave, så kunne man se Jon Lee-Olsen stå en superkamp mod Frisk/Asker og Thomas Lillie har også disket op med flere store redninger i kampene. 

Lad os kigge lidt nærmere på forventningerne til holdet for den kommende sæson:

Målmænd
Holdet har i år helt ny målmandsbesætning. Efter fire år som anden målmand blev det karrierestop for Sebastian Feuk. Nogle romantikere ville nok have ønsket, at ledelsen havde turde satse på ham som første målmand i en af de foregående sæsoner, men dette blev ikke tilfældet, selvom han i tre af sæsoner havde bedre statistik end førstemålmanden.
Nu erstattes han af den tre år yngre Thomas Lillie, der oprindeligt er opfostret i Vojens efterfulgt af to sæsoner på Växjös U20, hvor han den sidste sæson var tredje bedste målmand i J20 Superelit. Derefter gik turen til Frederikshavn, hvor han har spillet de to seneste sæsoner.
Andenmålmand bliver den 26-årige Jon Lee-Olsen. Jon har spillet fem sæsoner i Metal Ligaen, hvor han har spillet for Rødovre, SønderjyskE og Frederikshavn. På fem sæsoner er det kun blevet til 26 spillede kampe, så vi skal nok ikke forvente, at han starter i målet.
Vi tror årsagen til at satse på en heldansk målmandsduo er, dels at for eksempel Esbjerg og Frederikshavn har vist, at man ikke behøver en udenlandsk målmand for at være med i toppen, dels at få en ekstra udlænding i marken, således at Morten Green kunne blive erstattet af en udlænding.

Vi tror, at den oprindelige ide var, at have Feuk og Lillie som målmandsduo, hvilket ville have været en stærk besætning, hvor de to målmænd kunne konkurrence om startpladsen i målet. Nu bliver det i stedet for Jon Lee-Olsen, der kun har en på 87,1% set over de to foregående sæsoner. Derfor virker det klart, at Thomas Lillie er tiltænkt en rolle som førstemålmand.

Hvis man laver en beregning, hvor Lillie står 40 kampe og Lee-Olsen fem kampe – og baserer beregningen på de to målmænds redningsprocenter fra de to foregående sæsoner, samt forventer, at modstanderne har 29 skud på mål per kamp (de havde de sidste år), så ender teamet med en redningsprocent på 90,6% hvilket er identisk med Feuk/Lindskoug’s redningsprocent sidste år.
Så vi har ikke en dårligere målmandsduo i år i forhold til sidste år. Men de bedste målmænd i ligaen holder en redningsprocent på 92%, så med 45 kampe og 29 skud per kamp, så vil vi lukke ca. 18 mål mere ind i grundspillet, end holdene med de bedste målmænd vil gøre.

Forsvar
Væk er Nash og Vernace, og ind kommer Tim Daly og Simon Fredriksson. Selvom Nash sluttede på som den tredje største pointsluger blandt ligaens backer, så vil han nok mere blive huske for en masse dumme udvisninger. Vernace levede aldrig op til forventningerne pointmæssig og var heller ikke stærk defensivt. Vi vil kalde begge backer for allround backer, uden reelle specielle kompetencer.

I år virker det som om, at de to importbacker er signet med forskellige kompetencer. Tim Daly er den offensive back, der skal styre powerplayet, mens Simon Fredriksson er hentet på grund af hans defensive kompetencer. Begge spillere har været overbevisende i træningskampene.
Daly har været stærk med pucken og har produceret syv point i tre kampe, samt leveret 4,67 skud på mål per kamp. Det er også blevet til tre ture i straffeboksen, forhåbentligvis er dette bare på grund at tilpasningen til den danske dommerlinje.

Simon Fredriksson har leveret en tung defensiv og sat mange tacklinger, men alligevel kun fået en udvisning i fem kampe. Fredriksson har faktisk overrasket offensivt, hvor det er blevet til tre point. Dette skyldes nok, at Flemming Green har valgt at lade de to importbacks spille sammen i det første backpar.

Backpar nummer to ser ud til at blive Mathias Røndbjerg og Morten Jensen. Morten forsætter, hvor han slap sidste år. 22 skud på mål i syv kampe vidner om, hvor offensiv han er. I træningskampene har Morten også haft fast plads i powerplayet, en rolle han sidste år løste bedre end både Nash og Vernace.

Tredje backpar er Joakim Holten Møller og unge Bertram Jelert, der i år kan se frem til fuld spilletid. Jelert overraskede positivt sidste sæson, og ledelsen har altså valgt at satse på hans talent. Samme tillid har et andet RIK-talent, Oscar Schulze, også fået. Oscar skiftede fra RIK til Gentofte Stars sidste år og fik overraskende meget spilletid. Nu er han tilbage i Rungsted. Både Schulze og Jelert er spillede backer, der ikke er bange for at deltage i det offensive spil. Der er ingen tvivl om, at disse to unge spillere vil overraske mange tilskuere, så hos Champagnebugten mener vi, at de mere end erstatter Lindhøj og Illemann, der begge er væk i forhold til sidste års trup.

Træningskampene gav spilletid til to RIK-backer, Tobias Wildhagen og Patrik Møller. Der begge er spillerne, som måske vil dukke op i holdopstillingen, hvis der kommer skader på backlinjen, der med kun syv spillere er lidt smallere end sidste år.

Forwards
På forwardsiden har vi tre importforwards fra sidste sæson, nemlig den svenske trio bestående af Robin Bergman, Mattias Persson og Marcus Olsson, hvor sidstnævnte har overtaget kaptajnrollen fra Morten Green. Flemming Green har valgt, at sætte de 3 svenskere i samme kæde i samtlige træningskampe (Bergman var dog syg i den sidste kamp). 

Jake Hansen og Morten Green er udskiftet en-til-en med henholdsvis Tyler Fiddler og Charlie Sarault. Fiddler kommer fra SønderjyskE og er også dansk mester med Esbjerg, så i alt et sikkert kort. Han har leveret 0,88 point per kamp i Metal Ligaen (Fiddler har leveret seks point i fire kampe i træningskampene). Fiddler har spillet alle fire træningskampe med Sarault.

Sarault er hentet hos Kaufbeuren i DEL2, hvor han sluttede som nummer ni i pointligaen. Pointmæssigt på niveau med Jordan Knackstedt, som nogle måske kan huske fra Herlev og Esbjerg, hvor han lavet cirka et point i snit i 2016/2017 sæsonen. I modsætning til Knackstedts 189 udvisningsminutter i den sæson havde Sarault kun 18 udvisningsminutter i sidste sæson.

I træningskampene har Sarault og Fiddler været sat sammen med Nikolaj Krag Christensen, hvor Krag, der normalt spiller center, har været flyttet ud på wingpladsen. Der var synlige udfordringer i denne kæde, idet hverken Sarault eller Krag havde særligt mange skud på mål. Dermed endte Fiddler som den eneste skudtrussel i denne kæde. I sidste kamp var Krag udskiftet med Rosenthal, nok fordi Rosenthal afslutter oftere end Krag.

Dermed blev sidste sæsons stærke duo fra tredje kæden, Mikael T. Christensen og Rosenthal, splittet op. I de første seks træningskampe var netop TC og Rosenthal sat sammen med Rasmus Andersson i en kæde, der var udset til at være fortsættelsen af vores stærke tredje kæde for starten af sidste sæson. Nu ser kæden ud til at blive TC, Krag og Andersson. Spørgsmålet er så, om det bliver med TC eller Krag som center. Flemming Green har altså ikke fået hele puslespillet på plads inden sæsonstarten på fredag.

Beskeden fra Emil Oliver Christensen, om har han ønskede at blive fritstillet fra hans kontrakt, fordi han var blevet optaget på sit favoritstudie, kom uventet og så sent, at det ikke har været muligt, at finde en dansk erstatning for ham. Dermed starter vi sæsonen på kun 12 forwards. En del færre end de 16 vi havde på kontrakt ved sæsonafslutningen sidste år.

Dette har givet plads til unge Nicolai Harries Andersen, der har spillet alle træningskampene – dermed indtaget den skadede Gustav Greens plads i fjerde kæden, der i de fleste kampe også har bestået af William Nistrup og Nikolai Gade. Vi kommer nok til at se mere til den unge RIK’er i løbet af sæsonen.

Starter med smal trup
Vi starter altså sæsonen med en meget smal trup på syv backer, 12 forwards og med en dansk målmandsduo, hvor Lillie skal vise, at han kan levere en solid præstation. Sidste år var vi heldige, at få tilgang af Gustav Green, Rasmus Andersson og Nikolaj Krag Christensen på danskersiden som erstatning for skadede spillere. Om lignende muligheder tilbyder sig, er usikkert. Derfor kan den sidste åben importplads i princippet komme i spil på alle pladser, alt efter om der opstår langtidsskader, eller om vi er nødt til at hente en importkeeper.

Umiddelbart ser vi ud til at stå med et stærkere hold end sidste år – men også en meget smal trup. Vi tror, at dette rækker til nogenlunde samme pointhøst som i sidste sæson, altså 1,56 point per kamp. Dermed tror vi at vi på 45 kampe kan hente 70 points, hvilket vi mener vil række til en 5. plads i grundspillet.Dette baserer vi på nedenstående forventninger per spiller.

Vi baserer forventningerne på, at spillerne i gennemsnit er ude i 10% af kampene på grund af skader eller karantæne. Hvis vi undgår skader på vores nøglespillere, og Flemming Green får forward-brikkerne i puslespillet til at falde på plads, så kan denne trup, levere meget mere end de 70 point.

Vi ønsker alle en god sæson!