Bliver storsejren fulgt op med en ny sejr?




Juuso Pulli Rungsted Seier Capital
Juuso Pulli Rungsted Seier Capital

De 1.195 tilskuere fik noget af en oplevelse i fredags, hvor Rungsted Seier Capital holdt legestue med gæsterne fra Herlev Eagles.

Forventningerne kan derfor nærmest ikke undgå at være lidt høje til tirsdagens møde med Esbjerg Energy.

Der venter dog sandsynligvis en noget anderledes kamp, når Esbjerg Energy besøger Bitcoin Arena.

LÆS MERE: Ishockeyodds:

Tæt – men til Rungsteds fordel

Kampene mod Esbjerg Energy har det med at være tætte – men falder stort set altid ud til Rungsted Seier Capitals fordel. Det må også forventes denne gang.

Der venter et møde med et mandskab, der gerne vil spille hårdt – og tit ikke kender grænsen mellem tilladt og over grænsen.

Med mindre Wejse og co. kan finde ud af at spille disciplineret, så må vi vente, at der kommer en håndfuld powerplaymuligheder, som nemt kan blive udslagsgivende, hvis vi bare ser samme effektivitet som mod Herlev.

LÆS MERE: Big data efter 18 runder

Holder de nye formationer?

Erik Hjalmarsson havde til Herlev-kampen rystet posen lidt, hvor William Boysen var gledet ind i kæden med TJ Moore og Mario Lucia, mens Nikolaj Rosenthal havde fået pladsen i kæden med Anders Poulsen og Lucas Andersen.

Ovenpå en 9-0 sejr er det svært at argumentere imod, at der ikke skal være genvalg på den front.

LÆS MERE: Statistik: Tilskuerne svigter mestrene

Pas på, Pulli

Det seneste møde med Esbjerg Energy var næppe et, som Juuso Pulli tænker tilbage på med stor glæde. Her blev den finske back udsat for to spearinger – først af Jesse Mychan og sidenhen Christian Wejse.

Pulli spillede ikke hele kampen mod Herlev, så vi håber, at han er frisk til Esbjerg-kampen, for der venter uden tvivl et par gule modstandere, der vil gå hårdt til Pulli og holdkammeraterne.

Det er med at komme i hallen tirsdag aften, for det er sidste hjemmekamp i november. Næste hjemmekamp er først om to uger, hvor Herning Blue Fox kommer på besøg.