Endelig kom der lidt faktuelle oplysninger ind i debatten om en eventuel sænkelse af det gentlemanaftalte udlændingeloft, som har præget dansk ishockey i over et årti!
Debatten om færre, flere eller bare et uændret antal udenlandske spillere i dansk ishockey har oftest været præget af følelser fremfor fakta.
Rungsted Seier Capital-direktør Thomas Friberg meldte sig som den første på banen med en række faktuelle argumenter – argumenter som vi her på Champagnebugten tidligere også har argumenteret for.
Fribergs argumenter bakkes stort set op af Herlevs sportschef, Nicolai Flindt.
Overskygger landsholdene ligaen?
Thomas Friberg bragte også et meget vigtigt element på banen, især i betragtning af at en reducering af antallet af udlændinge kommer fra Martin Struzinski, sportschef i Herning og tidligere U18-landsholdstræner, samt DIU-formand Henrik Bach Nielsen.
Om denne duo qua deres baggrund tænker mere i retning af landsholdene kontra ligaen, når det gælder flere unge danske spillere i ligaen, skal være usagt. Men det rejser i hvert fald spørgsmålet om, hvorvidt diverse landshold stilles over ligaen og ligaklubberne i netop denne debat.
Er dette tilfældet, så er det på både kort og længere sigt svært for ligaklubberne at fokusere på at give det danske ishockeypublikum en bedre ishockeyliga, hvis denne i store træk andre steder anses som værende til for at styrke landsholdene.
Er det ikke tid til at fokusere på rekrutteringsgrundlaget?
En stærk hjemlig liga var essentiel i landsholdets opblomstring, der vel for alvor tog fart for 20 år siden – hvor antallet af udlændinge var meget højere, end det er i dag.
En lang række af landsholdsspillerne begynder deres seniorkarriere i Metal Ligaen, men dansk ishockey ser dog flere og flere, der søger mod udlandet, før seniorårene er nået. Det er som regel de bedste og mest ambitiøse unge spillere, der drømmer om at gøre ishockey til en levevej de kommende 20 år.
At Metal Ligaen i dag mere spiller en rolle i betragtning af at agere talentudviklingsliga, kan man nemt komme til at mene, hvis man udelukkende ser på landsholdet.
For ved VM i 2019 var det blot fem af de i alt 25 spillere, der spillede i den hjemlige liga. Heraf havde alle fem tidligere spillet i udlandet.
Ved VM i Danmark var det endda også kun to af de 24 spillere, der spillede i den hjemlige liga. Ved VM i Finland i 2003 spillede 15 af de 23 spillere i den hjemlige liga.
Det danske landshold har igennem årene nydt rigtigt godt af det styrkede talentarbejde i dansk ishockey, som løbende sender flere og flere – og yngre og yngre spillere afsted til udlandet og en tilværelse som professionel ishockeyspiller.
Vend i stedet blikket mod de hjemlige klubber og fokuser på, hvordan man kan styrke det samlede økonomiske grundlag for Metal Ligaen, samtidig med at øger rekrutteringsgrundlaget for ligaklubberne. Det er den vej man skal se, hvis man ønsker flere danske spillere i den hjemlige liga.
Flere penge vil øge muligheden for de hjemlige klubber i forhold til at konkurrere med for eksempel Allsvenskan, mens et større rekrutteringsgrundlag vil give flere spillere fra det næstbedste lag – det lag af spillere, der kan udvikle sig til stærke Metal Liga-spillere, men som lige mangler det sidste for at komme til udlandet – det er nemlig dem, som klubberne skal bygge deres danske spillerstamme omkring og løbende supplere med for at udfylde huller efterladt af klubskifter og karrierestop.
Fra U7 og nybegynder til ligaspillere, kvinder og motionister har dansk ishockey 5.000 registrerede spillere fordelt over godt 17 klubber. Det giver cirka 300 spillere per klub, som ofte er spredt ud over op til 10 årgange og hold.
Første skridt mod at skabe flere danske ligaspillere kan derfor meget nemt være det svære skridt – nemlig at få flere skøjtehaller i Danmark.