Debatten har kørt rundt i Ishockeydanmark på det eneste, om gentlemanaftalen om en begrænsning af antallet af ikke-danske spillere skal nedsættes fra otte til seks.
Debatten er dog tit præget af følelser og personlige holdninger, mens fakta og hensyn til ligaens niveau oftest sættes i baggrunden eller helt glemmes.
Det virker her ofte til, at der er en lidt blåøjet tro på, at der automatisk kommer flere danske ligaspillere, blot man begrænser antallet af udenlandske spillere.
Hvor skal spillerne komme fra?
Hos en lang række klubber i Metal Ligaen ses det tit, at der går tre, fire eller fem år, fra unge spillere først indlemmes i trupperne, til at de er det, som man kan kalde regulære ligaspillere.
Hvis vi blot retter blikket mod Rungsted, så kan det nævnes, at Gustav Green fik sin Metal Liga-debut i 2015-2016 sæsonen. Han er dermed i gang med sin femte sæson i ligaen.
Nu er det endnu ikke alle ligaklubber, der er oppe og ramme gentlemanloftet på de otte udenlandske spillere, men lad os arbejde med et maksimalt antal i alle klubber.
Fjerner vi to spillere der, skal der på liganiveau findes 18 nye danske spillere til næste sæson.
Det antal bliver dog højere, hvis det lykkes Gentofte at gøre comeback til ligaen. Så bliver der behov for yderligere to spillere i den beregning, samt Gentofte også skal have holdet besat.
Det vil stille et krav om yderligere 15+ danske spillere. Altså 35 danske spillere skal der dermed findes. Nogle af disse kan meget vel komme fra Gentoftes 1. divisionshold.
Med i beregningen skal også den naturlige afgang, som typisk ligger på to til tre danske spillere per klub om året.
Tager vi den positive tilgang, så betyder det 18 danske spillere (20, hvis vi tæller Gentofte med), der forsvinder fra ligaen. De skal også findes.
Med Gentofte med i ligaen, et nedsat udlændingeloft og naturlige afgange der skal dækkes ind, vil det betyde, at klubberne i Metal Ligaen til næste sæson skal finde mellem 50 og 60 nye ligaspillere.
Hvor realistisk er det lige?