Vi har fornøjelsen af et gæsteblogindlæg fra Rungsted Seier Capitals spillerboks i form af materialemand Rasmus Jensen, der i sit første blogindlæg her på Champagnebugten stiller skarpt på målmandssituationen på landsholdet.
Hvor står vi om to år?
VM 2019 er vel i og for sig et overstået kapitel for Danmark. Nedrykning er ikke en mulighed – med mindre Storbritannien overrasker og vinder to kampe, og kvartfinalen er også væk ovenpå øretæven fra USA. Derfor burde man vel have mulighed for at se lidt på fremtiden.
Det vil jeg gøre her, hvor jeg vil stille skarpt på målmandssituationen på landsholdet. Hvordan ser vores målmandssituation ud om to år?
Vi har til dette VM udtaget Sebastian Dahm, årgang 87, Simon Nielsen, årgang 86, og Patrick Galbrith, årgang 86.
Jeg bliver lidt nervøs for fremtiden for Danmark i A-gruppen om to år. Til den tid vil to af vores målmænd være 35 år, mens en vil være 34 år. Skal vi så hænge vores hat på, at Frederik Andersen ikke er skadet eller spiller slutspil i NHL?
Hvem skal tage over?
Vi har mange unge målmænd, som står fast i den danske liga. Thomas Lillie og Mathias Seldrup kan nævnes som de oplagte navne. Men andre målmænd står også på spring. Kasper Krog, Nicolaj Henriksen, William Rørth, samt andre målmænd på den anden side af kanalen.
Hvorfor vælger man som dansk landstræner ikke at give en ung målmand chancen for at suge til sig og måske tænke lidt på fremtiden? Dermed ikke sagt at det skal være som andenmålmand, men bare som tredjevalg hvor man er med som lærling med henblik på fremtiden.
Vi ved jo ikke, hvordan det ser ud med de tre, der er sendt afsted nu. Vi kan ende med, at vi om to år står uden en målmand med erfaringer fra et senior VM. Dette ville være et scenarie, som kan føre til, at Danmark måske kan være fortid i A-gruppen.
Jeg håber inderligt. at dette VM vil være det sidste, hvor der bliver udtaget målmænd, uden at man bare har et halvt øje på fremtiden!