Breaking: Rungsted henter Alexander True




Alexander True Rungsted Ishockey
Foto: Dinur Blum

De har gjort det igen! For anden gang i denne sæson har Rungsted Seier Capital forstærket sig med en dansk NHL-spiller.

Denne gang er det NHL-spilleren med rødder i Rungsted, Alexander True, der forstærker Rungsted Seier Capital.

Der skulle være tale om en lejeaftale, der endnu ikke har en offentliggjort slutdato. Med NHL-sæsonen sat til at begynde den 1. januar og AHL den 5. februar, så er det nærliggende, at den som minimum gælder året ud.



Direktøren vil ikke be- eller afkræfte – Klubejer annoncerer skiftet

Det er BT, der har bragt historien om rygterne om forstærkningen. Rygter som vi her på Champagnebugten ligeledes havde hørt, før artiklen udkom.

Direktør Thomas Friberg ville dog hverken be- eller afkræfte historien om tilgangen af Alexander True på en lejekontrakt.

Bekræftelsen er dog kommet fra Lars Seier Christensen, der har delt artiklen på sin facebookprofil med ordene:

– Endnu en forstærkning til Rungsted Ishockey og en meget stærk en af slagsen!

Endnu en forstærkning til Rungsted Ishockey og en meget stærk een af slagsen!



Kan få debut/comeback mod Rødovre

Med annonceringen af Trues comeback i Rungsted-trøjen er det oplagt at forvente, at han han får debut/comeback allerede i aftenens kamp mod Rødovre Mighty Bulls.

Her forventes det, at True glider ind i kæden med Rasmus Andersson og André Pison, hvilket vil give den ekstra bredde og styrke i tredjekæden, som har manglet det meste af sæsonen.