Bettingselskaber er allerede ude med odds på, hvem der bliver danmarksmester. Der er en del diskussion i fanmiljøet om, hvem der er favoritter, hvem der har købt bedst ind og om hvor vidt bookmakerne har vurderet holdenes styrke korrekt.
Nu blander Champagnebugten sig i denne debat. I de tidligere sæsoner har vi alene vurderet og kommenteret på vores eget hold, men vi synes, at det er på sin plads at lavet en vurdering af de øvrige hold, således vi kan se, hvorledes vi står styrkemæssigt i forhold dit de andre hold.
Fremgangsmåden
Vi har scoret alle spillere fra denne og sidste sæson på en skala fra 1-5 ud fra følgende definitioner:
5 | VM-landsholdsniveau/topudlænding |
4 | Ligalandsholdsniveau/udlænding |
3 | Breddespiller med potentiale/jokerudlænding |
2 | Breddespiller /turistudlænding |
1 | Ungdomsspiller – rookie m/landsholdserfaring (indgår i de spillende kæder) |
0 | Ungdomsspiller – rookie u/landsholdserfaring (Begrænset spilletid) |
Der vil sikkert være en del kommentarer, primært fra fans i andre klubber om, at vi har vurderet deres nyindkøb forkert.
Men vi har gjort vores bedste og redaktionen på Champagnebugten har samlet set fulgt dansk ishockey i over 75 år, så måske er vores bud faktisk bedre end den vurdering, som flere bookmakere laver.
Vi var i hvert fald ene og alene ude og sige, at odds 12.00 på Rungsted Seier Capital som dansk mester sidste sæson var for højt.
Efter at have scoret spillerne individuelt, så har vi vurderet holdenes “topstyrke” og “breddestyrke” samt deres “totale styrke”.
Topstyrke består af første målmand, de fire bedste backer og de seks bedste angribere. Breddestyrke er en samlet vurdering alle de spillere øvrige spillere.
Årsagen til at vi vælger denne tilgang, er at kunne give en bedre vurdering af, hvorledes holdet er afhængige af få nøglespillere, eller om de har mange strenge at spille på.
Dette bliver vigtigt, hvis der kommer skader hos nøglespillerne, eller hvis de enkelte nøglespillere ikke leverer på det forventede niveau.
Her er vores vurderinger
Målmændene
På målmandssiden vurderer vi, at Galbraith og Talansky til at være de to bedste målmænd i ligaen – og dermed har den bedste topstyrke.
Vurderer man den totale styrke, så kommer SønderjyskE bedst ud, da de har en klart bedre backup målmand end Aalborg.
Med en bedre backupkeeper matcher Esbjerg deres lokale rivaler fra SønderjyskE i total styrke.
Men Lillie og Lee-Olsen kommer Rungsted ind på en delt tredjeplads på målmandsiden.
Backerne
Aalborg og Herning er klart dominerende på forsvarsiden (Vi har medtaget Victor Panelin Borg i Aalborg roster, da alting peger på, at hans kontrakt bliver offentliggjort senere på måneden – ligesom de to tidligere sæsoner).
Rungsted er godt nok med på topstyrken, men bredden er meget svag.
Forwards
På angrebssiden er Frederikshavn bedst på topstyrke, mens vi vurdere Aalborg til at have den bedste bredde.
Vi er godt med her, med den næstbedste totale styrke.
De samlede vurderinger
Totalt set så vurderer vi Fredrikshavn til at have den bedste topstyrke efterfulgt at Aalborg.
Aalborg og Herning har den bedste bredde styrke og samlet set, så er det også Aalborg og Herning, der topper listen.
Vi deler tredjepladsen med SønderjyskE.
Den samlede vurdering må derfor være, at Aalborg og Herning må betragtes som finalefarvoritter.
Men der er en risiko for, at Hernings topstyrke ikke kan matche hold som Frederikshavn, SønderjyskE og Rungsted, hvis deres topspillere leverer på forventet niveau og undgår skader.
Især Frederikshavn må siges at være lidt uforudsigelige, da de har så stor forskel på top og bund.
Esbjerg har hverken top eller bredde til at blande sig i top fire.
Udenfor vurderingen er, hvor mange imports de forskellige hold kan hente i løbet af sæsonen.
Her står Aalborg bedst med tre ubrugte pladser. Herning, Frederikshavn og SønderjyskE har hver to pladser i baghånden, mens vi kun har en ledig plads.
Primært på grund af en svagere bredde i forsvaret, så mener vi ikke, at vi i år har et hold, der på papiret kan genvinde mesterskabet.
Men vi taler om små marginaler. Hvis vi undgår skader, og teamspiriten fra sidste år er bevaret, så er der bestemt en chance.
Vi så jo, hvordan Herning, der var superfavorit sidste år, ødelagde det hele for sig selv med disharmoni på holdet, og det er jo ikke sikkert, at harmonien er på plads til denne sæson.
De skal også have en træner, der ved absolut ingenting om dansk ishockey – og dette er også klart en minus.
Vi har også lavet en vurdering af hver klub på de tre største plusser og minusser, samt sat tre spørgsmålstegn.
Du man se dem under artiklen, hvis du vil kommentere på vores vurderinger, så kan du gøre dette under artiklen på Facebook.
Aalborg Pirates
Plussiden |
1. Bedste danskerstamme i ligaen |
2. Bredeste spillertrup i ligaen |
3. Tre åbne importpladser til at styrke holdet i løbet af sæsonen |
Minussiden |
1. Mangler måske powerplaykvaliteter i backlinien |
2. Hvis der hentes flere imports, kan det give uro i spillerhierakiet |
3. Tilgangen af dyre danske spillere tynger tungt i budgettet. |
Spørgsmålstegn |
1. Kan Georg Sørensen genfinde sit niveau efter en dårlig sæson? |
2. Hvem skal styre powerplayet? Mangler de en decideret powerplay-back? |
3. Har Aalborg brugt lønbudgettet på dyre danskere. Er der plads til nye imports? |
Esbjerg Energy
Plussiden |
Begynder sæsonen på syv imports, især backlinien ser styrket ud fra start |
Slut med gamle imports. I år er alle syv mellem 25-27 år |
Pederson har før bevist, at han kan spille et hold sammen (10 nye spillere) |
Minussiden |
Mark Pederson har som sædvane en hel række nye imports |
Mangler bredde til at matche de andre holds 3. kæder. |
Udlændingekvoten er næsten brugt. Sårbar ved skader |
Spørgsmålstegn |
Hvilket niveau har Madsen og Ahlberg og hvad kan de tilføre holdet? |
Kan Grønvaldt erstatte Krogsgaard? |
Seks ud af syv imports har aldrig spillet i Europa før. Kan de levere? |
Frederikshavn White Hawks
Plussiden |
1. Har ligaens bedste topstyrke. Og to importkort i baghånden |
2. Bumagin, Galansky og Eriksson er med sikkerhed profiler i ligaen. |
3. Pasanen er ligaens bedste træner. |
Minussiden |
1. Bredden på holdet er ikke stærk nok til at matche andre tophold |
2. Ligaens måske svageste backupkeeper. |
2. Har ikke en stærk vinderkultur. |
Spørgsmålstegn |
1. De unge spillere ser ud til at få tillid, men kan de levere? |
2. Kan Eriksson overtage rollen fra Mitchell som en af ligaens store profiler? |
3. Er Lindgren en profil i Metal Ligaen, eller er han en ordinær svensk 1. div-spiller? |
Herlev Eagles
Plussiden |
1. Joonas Riekkinen er et plus på et hold, der ser ud til at mangle profiler |
2. Niklas Tikkinen var sidste år en af ligaens bedste backer |
3. Hal 2 er et plus for holdet, der dermed for bedre træningsmuligheder |
Minussiden |
1. Har ligaen dårligste danskerstamme. |
2. Herlevs nye svenskere matcher ikke succes kæden fra sidste år |
3. Herlevs backlinie er endnu dårligere end sidste år |
Spørgsmålstegn |
1. Er Herlevs svenske spillere noget værd? |
2. Syv ud af de 13 angribere er nye. Kan de finde de rigtige formationer? |
3. Kan Vilstrup, Gath, Golbert, Molge, Thunbo, Lykke vokse med opgaven? |
Herning Blue Fox
Plussiden |
1.. Har totalt set ligaens bedste trup. |
2.Har ligaens bedste forsvar. |
3. Kun Aalborg har en bedre dansker-stamme |
Minussiden |
1. Der mangler en klar linie i deres importvalg. |
2. Begynder på syv imports, der er kun en tom importplads |
3. En træner der ikke har kendskab til dansk ishockey |
Spørgsmålstegn |
1. Hvad ved Ben Cooper om dansk ishockey og dansk mentalitet? |
2. Har Herning hierarkiet på plads? – Det havde de absolut ikke sidste år. |
3. Har de valgt de rigtige importspillere? |
Odense Bulldogs
Plussiden |
1. Masser af potentiale i unge talenter. |
2. Godt lederskab i spillere som Eskesen, Ehlers og Daugulis. |
3. Hvis Odense øger indtægterne, så er der to åbne importpladser. |
Minussiden |
1. Ligaens svageste målmandsduo. |
2. Ligaens svageste forsvar. |
3. Ligaens svageste angreb. |
Spørgsmålstegn |
1. Truppen tæller pt. seks udlændinge. Hvornår for Odense styrket backlinien? |
2. Hvad bliver niveauet på den tryout back som Odense siger, at de søger? |
3. Hvor god er Bournonnais? Kan han være nøglefiguren til en god 1. kæde? |
Rungsted Seier Capital
Plussiden |
1. Stærk grundstamme intakt inklusive tre importspillere |
2. To af ligaens skarpeste angribere i Persson og Moore |
3. Nye importspillere er egnede og unge – ingen hockeyturister |
Minussiden |
1. Afgangen af Røndbjerg og Jensen har svækket backlinien |
2. Mangel på talenter fra 1. division, der kan hentes op |
3. Kun en ledig importplads, dermed sårbar ved skader |
Spørgsmålstegn |
1. Kan Hanna overtage Morten Jensens rolle som powerplay-back? |
2. Hvad kan Mikkel Persson og Lucas Andersen tilføre holdet? |
3. Hvem får den sidste kædeplads sammen med Persson og Olsson? |
Rødovre Mighty Bulls
Plussiden |
1. På papiret stærkere imports end set i mange år |
2. Udrensningen i omklædningsrummet – må give et boost |
3. Virker til at have fået ambitioner om at komme i top seks |
Minussiden |
1. O’Connor virker ikke til at have niveauet til at være førstevalg i Metal Ligaen |
2. Bredden i backlinjen er virkelig svag |
3. Mangler danske topspillere, der kan producere. |
Spørgsmålstegn |
1. Er udrensningen på holdet nok til at Rødovre genfinder vindermentaliteten? |
2. Syv importspillere. Det er ikke set i mange år. Er det nok til at blande sig i top seks? |
3. Bliver det sæsonen, hvor Rørth for alvor slår igennem og bliver førstevalget? |
SønderjyskE
Plussiden |
1.Stærke offensive topnavne |
2. Mario ser ud til have have fået sat sit aftryk på holdet |
3. Ligaprofiler i Glabraith, Little og Sharp |
Minussiden |
1. Svækket målmandsduo |
2. Klart svækket bredden |
3. Virker som om de mangler en back |
Spørgsmålstegn |
1. Er stærke topnavne nok til at bære holdet hele vejen? |
2. Rammer Bjerrum samme produktion som i Herlev? |
3. Hvilken effekt får det, at SønderjyskE kan hente to imports mere? |