Så er det frem med kalenderen! Datoerne for kampene i Champions Hockey League er på plads!
Her er de første fire spillerunder delt op i to næsten back-to-back-kampe, hvor der spilles to kampe indenfor fire dage i begyndelsen af opstarten. Alle disse kampe vil være spillet, før grundspillet i Metal Ligaen begynder.
De sidste to kampe spilles på enkeltstående datoer i oktober.
Med den fordeling er der sådan set lagt op til to forlængede weekender med Champions Hockey League, hvor der afvikles to kampe i et tidsrum fra torsdag til og med søndag.
Den fordeling betyder, at det sandsynligvis vil være en forlænget med Champions Hockey League i Bitcoin Arena i slutningen af august eller begyndelsen af september, mens en udenlandstur vil ligge modsat deraf.
Champions Hockey League-programmet
Rungsted Seier Capital skal spille Champions Hockey League på en af følgende datoer:
Spilledag 1: Torsdag den 29. eller fredag den 30. august 2019.
Spilledag 2: Lørdag den 31. august eller søndag den 1. september 2019.
Spilledag 3: Torsdag den 5. eller fredag den 6. september 2019.
Spilledag 4: Lørdag den 7. eller søndag den 8. september 2019.
Spilledag 5: Tirsdag den 8. eller onsdag den 9. oktober 2019.
Spilledag 6: Tirsdag den 15. eller onsdag den 16. oktober 2019.
Hvornår skal vi spille ude og hjemme?
Vi ved endnu ikke, hvilke dage der spilles ude og hjemme. Det vides først, når lodtrækningen til de otte puljer har fundet sted. Det sker den 22. maj.
Men… Holder formatet og kampfordelingen fra de to foregående sæsoner stik, så tyder meget på, at Rungsted Seier Capital indleder Champions Hockey League med en forlænget weekend på udebanetur.
Både Aalborg Pirates og Esbjerg Energy indledte nemlig deres Champions Hockey League-sæsoner på udebane de to foregående sæsoner.
Holder det stik, så betyder det, at Rungsted Seier Capital spiller ude mod to af Europas 32 bedste hold torsdag den 29. august eller fredag den 30. august, samt lørdag den 31. august eller søndag den 1. september.
Så book lige allerede den weekend nu + torsdag og fredag for en sikkerheds skyld til en unik mulighed for at opleve noget specielt og ekstraordinært med Rungsted Seier Capital.
Holder dette stik, så betyder det også, at der med stor sandsynlighed vil være Champions Hockey League i Bitcoin Arena på tredje og fjerde spilledag.