Champions Hockey League: Sådan er Rungsteds udsigter




Nikolaj Rosenthal Bitcoin

Endnu en gang kan Rungsted Seier Capital se frem til deltagelse i Champions Hockey League.
Vi kigger i denne artikel lidt nærmere på de modstandere som vi kan møde og op hvorfor det netop, der de hold vi står overfor.

Nyt Turneringsformat

Da der spilles OL-kvalifikation den 26. – 29. august, hvor Danmark og seks andre nationer, der også deltager med klubhold i CHL, skal spille om de sidste tre pladser til OL.

Denne weekend falder sammen med første spillerunde i CHL. Derfor har CHL valgt, at otte hold, primært fra de lande der også skal spille OL-kvalifikation, spiller på nogle andre datoer.

For at dette kan ske, så er disse otte i deres egen pulje ved lodtrækningen den 19. maj.

Men argumentet giver bare ikke mening.

LÆS MERE: Trupstatus #2: Bekræftede og rygter

Storklubberne sætter retningen

Dels skal Sønderjyske, som vinder af Continental Cup, samt Cardiff Devils og Yunost Minsk alligevel spille på kampdatoerne for OL-kvalifikationen, mens Ukraines mesterhold, Donbass Donetsk, er i den pulje, der ikke spiller OL-kvalifikationsdatoerne, selvom Ukraine ikke skal spille om en OL-plads.

Vi tror, at følgende tre ting spiller ind:

1) Den stærke IceHL (tidligere EBEL) har lagt pres på CHL for, at deres hold ikke skal spille på OL-datoerne.

Derfor er de tre hold fra denne liga, Red Bull Salzburg, KAC Klagenfurt og HC Bolzano, alle flyttet til puljen med de lavere seedede hold fra de såkaldte challenger leagues (DAN, NOR, BEL, UK, UKR, POL og FRA), således at deres spillere er tilgængelige for den østrigske og italienske landshold.

Det betyder så, at man har flyttet holdene fra de to stærkeste challenger leauges (BEL og UK) til gruppen med de såkaldte shareholder leagues (SWE, FIN, DEL, CZE, SUI og AUT).

2) Klubberne fra de store hold (shareholder leagues) gider ikke spille mod dårligere hold fra de lavere rangerende ligaer.

Derfor kan vi forvente, at dette lodtrækningssystem også vil være der i de kommende år.

Vi tror, at alle challenger leagues vil komme i samme lodtrækningsgruppe igen næste år. Dermed vil det kun være de to stærkeste, der går videre til at møde holdene fra de stærkeste ligaer.

3) De store klubber er ligeglade med landsholdenes OL-kvalifikation, de varetager alene deres egen interesse.

Konsekvenser af beslutningerne fra CHL betyder, at eventuelle landsholdsspillere fra SønderjyskE måske ikke vil være til rådighed for landsholdet.

Det samme vil gælde for Niklas Andersen (Fischtown Penquins), der allerede har kontrakter for næste år.

Dertil komme eventuelle spillere, der skiver ny kontrakt med en CHL-klub.

Men nok om det lad os kigge lidt på de modstandere, som RSC kan komme til at møde.



Disse klubber kan vi møde

Udover de tre tidligere omtalt klubber fra ICEHL, som må betragtes som de tre stærkeste hold, så drejer det sig om:

  • Frisk Asker, Norge
  • Rouen Dragons, Frankrig
  • JKH GKS Jastrzebski Hawks, Polen
  • HC Donbass Donetsk, Ukraine

CHL’s ranking liste har ligaerne fra Frankrig, Norge og Polen listet over den danske liga, mens kun den ukrainske som dårligere.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Rungsted Seier Capital er det næst dårligste hold, men blot at danske hold ikke har vundet lige så mange kampe i CHL-regi.

Kigger man på netto lønningerne i de respektive ligaer, så topper ICEHL med op til 150.000 euro for en sæson.

Derefter kommer Norge og Polen med 50.000 euro, Frankrig med 40.000 euro og Danmark med 39.000 euro. Der er ingen tal fra Ukraine.

Trupperne i de enkelte klubber er langt fra på plads endnu, så det er svært at diskutere holdenes styrker, men vi må blot erkende, at de tre ICEHL-hold er klart bedre end de øvrige fem.

Vi vurderer, at Rungsted Seier Capital er på samme niveau som holdene fra Norge, Frankrig og Polen, samt at Donbass Donetsk er det dårligste hold.



Logistisk mareridt kan vente

Umiddelbart er Donbass Donetsk den sportsligt svageste modstander, men det er næppe en favoritmodstander på grund af holdet geografiske placering.

Her er det lidt nemmere med Frisk Asker, der ligger en halv time udenfor Oslo, så man kan komme der til med Oslo-færgen eller otte timer i bus.

De må derfor anses som en ønskemodstander for Rungsted, samt de to hold i det sydlige Europa, som man kan spille på en ”away-tur”.

Den sværeste sportslige lodtrækning med KAC Klagenfurt og Red Bull Salzburg er det logistisk nemmeste med kun 200 km mellem klubberne.

Hvis man får Jastrzebski og Rouen, så er der over 1.500 km mellem byerne, hvilken virker uoverskueligt at køre som en bustur.

Den sportsligt bedste løsning med Frisk Asker, Donbass Donetsk og Rouen Dragons er et logistisk og økonomisk mareridt. Skal man i samme weekend spille i Rouen og Kiev, så blive det en lang og dyr rejse mellem de to byer.

Kombinationen af muligheden for at opnå det bedste sportslige resultat, nemmest rejseprogram og økonomi må derfor være at trække Jastrzebski og Klagenfurt eller Salzburg. Her er der kun 600 km mellem spillestederne, og så selvfølgelig Frisk Asker, hvor fans kan se frem til en tur på Oslo-båden.

Vi vender tilbage med en vurdering af lodtrækningen, når denne er foretaget den 19. maj.



Artikel er redigeret. Donbass Donetsk spiller i øjeblikket deres hjemmekampe i Kiev og ikke Donetsk på grund af situationen i Ukraine.