CHL-lodtrækning: Her er Rungsteds gruppe




André Pison Rungsted Ishockey

Lodtrækningen til 2021/2022 udgaven af Champions Hockey League er på plads.

Rungsted Seier Capitals gruppe ser således ud:

  • Rungsted Seier Capital
  • Rouen Dragons (Frankrig)
  • KAC Klagenfurt (Østrig)
  • HC Donbass Donetsk (Ukraine – spiller hjemmekampe i Kiev)

LÆS MERE: Ung Rungsted-forward stopper



Vurdering af gruppen

Sportslig god, men med logistiske udfordringer, sådan kan Rungsted Seier Capitals Champions Hockey League-gruppe nok bedst beskrives.

De danske mestre slap med et enkelt af de tre mulige hold fra den østrigske liga ICEHL, idet kun Klagenfurt fandt vejen til Rungsteds gruppe.

Her ligner det, at Rungsted skal slås med ukrainske HC Donbass Donetsk om at blive to’er i gruppen.

Muligheden for avancement til knockoutrunden er bestemt til stede – og er væsentligt større end første gang, hvor Rungsted nærmest træk så stærke modstandere som overhovedet muligt.

LÆS MERE: Tidligere Rungsted-træner bliver årets træner i Sverige



Kampprogrammet

Det endelige kampprogram ventes på plads indenfor kort tid.

Indtil da er kampdatoerne for de enkelte runder allerede på plads.

1. runde: 9.-10. september

2. runde: 11.-12. september

3. runde: 2.-3. september

4. runde: 4.-5. september

5. runde: 5.-6. oktober

6. runde: 12.-13. oktober

Årsagen til at datoerne for første og anden runde er før dem for tredje og fjerde runde, skyldes, at spilledatoerne er rykket af hensyn til Danmarks OL-kvalifikation.