Dagens spil: 1. finalekamp






Den første finalekamp står for døren. Set med Rungsted-briller så skal den gerne vindes, så hjemmebanefordelen ikke risikerer at ryge, eller skal forsøges genvundet, allerede tidligt i serien.

Presset, ja, det ligger måske på Rungsted. Selvom SønderjyskE har vundet de indbyrdes opgør i Bitcoin Arena denne sæson, så har bookmakerne faktisk Rungsted som favoritter i den første kamp.
Oddsene er faktisk så pænt høje, at det er fristende at spille en Rungsted-sejr inklusiv overtid til omkring odds 1.65-1.70.

I disse sidste spil er der dog også en ekstra faktor, der spiller ind. Vi er nemlig før den første finalekamp blot seks kroner i overskud fra at indfri sæsonens målsætning om, at dagens spil skal give et overskud, der svarer til et sæsonkort med Gold Club, så man ved at følge spiltippene i dagens spil i princippet kan sikre sig et gratis sæsonkort.

De resterende spiltips vil derfor være noget mere konservative, end de har været tidligere på sæsonen, da der nu højst er syv kampe tilbage til at få de sidste seks kroner i hus – og holde et overskud.

DAGENS SPIL: RUNGSTED VINDER INKL. OT TIL ODDS 1.72 HOS DANSKE SPIL.