Bliver semifinalebilletten indløst i dag? Vi tager næppe munden for fuld, når vi siger, at vi håber og tror på, at Rungsted Seier Capital spiller sig videre til semifinalen i aften.
Der vil uden tvivl vente et Herlev-hold, der kommer med alt. Både af det fine og af det knap så fine. Desperationen må uden tvivl være der, for det er i den grad vind eller forsvind for aftenens modstandere.
Hvis vi vender blikket mod Rungsted, så må opskriften være klar. Det gælder om at være klar fra start og ikke tage for let og afslappet. Det så vi i tirsdagens kamp. Man skal helst ikke derud, hvor man som grundspillets nummer et ikke er sikret en sejr, når man scorer fem mål mod ligaens nummer otte.
Vi regner med, at man har taget ved lære af de sidste to kampes forskrækkelser og sikrer semifinalebilletten – endda i ordinær spilletid. Derfor er vi ude i et spil på en Rungsted-sejr.
DAGENS SPIL: RUNGSTED VINDER TIL ODDS 1.90 HOS DANSKE SPIL