De 5 bedste alternativer til håndbold VM




Håndbold VM kvinder

En frygtelig tid står for døren. Det er dog hverken den overdrevne brug af gamle julesange eller juleræset. Vi taler selvfølgelig håndbold VM – tiden hvor al anden sport sættes til side, mens familien Danmark samles om kaffebordet for at se de harpiksklistede bolde blive kastet rundt, mens klappepølserne prygles til ukendelighed på tribunerne.

Håndbold VM skydes i gang den 30. november og plager derefter de danske TV-skærme frem til og med den 15. december.

Magter man ikke at stå model til det i så lang tid – eller har julefrokoster nok til at glemme det, så har vi har fundet de fem bedste alternativer til årets håndbold VM.

#1 – Se ishockey

Nemlig! Ishockey er og bliver et fremragende alternativ til håndbold VM. Mens Superligaen snart går i vinterhi, så kører Metal Ligaen fortsat derudaf på fuld knald.

Rungsted Seier Capital spiller under årets håndbold VM hele fem kampe, så de fem første aftner er allerede befriet for håndbold.

Rungsteds kampprogram under håndbold VM ser således ud:

3. dec. 19:00 – Rungsted Seier Capital – Herning Blue Fox

6. dec. 19:30 – SønderjyskE – Rungsted Seier Capital

8. dec. 15:00 – Rungsted Seier Capital – Odense Bulldogs

10. dec. 19:00 – Frederikshavn White Hawks – Rungsted Seier Capital

13. dec. 19:30 – Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates

15. dec. 15.00 – Herning Blue Fox – Rungsted Seier Capital

Derudover er der også en lang række kampe med de øvrige Metal Liga-hold, der spilles i denne periode.

#2 – Køb en streamingtjeneste der viser ishockey

Der er desværre ikke dansk ishockey hver dag under håndbold VM. Men du har heldigvis andre alternativer på TV. Du kan nemlig finde flere streamingtjenester, der viser ishockey. Især Viaplay er fuld af ishockey, men du kan også se svensk ishockey på C More. Du kan læse mere om de forskellige streamingtjenester på TVpakkeguide.dk.

#3 – Læs en hockeybog

Der findes en lang række ishockeybøger, som bestemt kan anbefales. Desværre er der ikke så mange danske bøger på området, men hvis du kan og vil læse bøger på engelsk, så er udvalget rigtigt stort.

Der er blandt andet bøger fra en lang række af verdens største ishockeynavne, herunder Wayne Gretzky, Bobby Orr og Gordie Howe.

Ellers kan Keith Gaves bog, ”The Russian Five”, om de fem russiske stjerner, der var med til at gøre Detroit Red Wings til et af verdens bedste hold i 1990’erne, klart anbefales.

Er du mere til at dykke ned i forholdenes udvikling for spillerne i NHL, så er bogen ”Net Worth” et absolut hit – også selvom den har et par år på bagen.

#4 – Støt din lokale ungdoms- og amatørforening

Du har flere muligheder for at se ishockey, end blot kampene i Metal Ligaen eller via streamingtjenester. De lokale ungdomshold holder ikke kamppauser i forbindelse med håndbold VM.

Det giver dig muligheden for at støtte dine lokale unge ishockeyspillere, når de udfolder deres glæde ved sporten.

#5 – Tag ud og fisk

Indrømmet, dette forslag retter sig nok mest mod vores esbjergensiske og frederikshavnske følgere. Selvom vinterfrosten begynder at melde sig, så skulle det ifølge lystfiskersiden, Fish’N’Tips stadig være muligt at tage på en god fisketur, hvis bare beklædningen er den rette. Så sydvest eller ej, så kan du nemt følge i waderssporene på en White Hawks- eller Energy-fan.

 

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det betyder, at der kan fremkomme annoncørbetalt indhold i artiklen.