Der er håb endnu – Måske får du lejlighed til at se Gade løfte pokalen




Det er nu klart, at det bliver Rødovre, der venter i en bedst af syv kvartfinale – Kampe som alle fans vi gå langt for at kunne overvære. Desværre er det ikke tilfældet, for selvom sporten i starten af sæsonen viste at man kunne afvikle kampe sikkert og uden et eneste påvist tilfælde at smitte, så holder regeringen stadig tilskuerne ude af hallerne.

Men der er håb. Et lille håb.

Champagnebugten.dk ligger inde med insiderviden fra Statsministeriet om, at man påtænker at tillade tilskuere fra 15. (muligvis den 19.) april. Startdatoen er endnu ikke helt på plads, og det kræver også, at skoler og liberalt erhverv, der vil blive åbnet tidligere ikke medfører en markant øget smitte.

Finalespillet (og bronzekampene), står til at starte den 16. april, og dermed er der banet vej for, at der kan komme tilskuere ind til medajlespillet. Det bliver sandsynligvis kun 500 tilskuere lige som i starten af sæsonen, så direktørerne i de klubber, der stadig er med, når kampen om medaljerne starter, får deres sag for i at afgøre hvem der skal have de få billetter.

Så det gælder bare om at få slået Rødovre ud, så er der som minimum en bronzekamp, og forhåbentligt en hel finaleserie til at se frem til.

Såfremt startdatoen bliver mandag den 19. april, så bør DIU udskyde starten på finaleserien fra den 16. til. den 19. april.

Så medfans derude. Måske får I lejlighed til at se Gade løfte pokalen.