Backlinjen tager mere og mere form med endnu en vigtig forlængelse. Eftertragtede Mathias Røndbjerg har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, der holder ham i Rungsted-trøjen for den kommende sæson.
Den 21-årige back, der efter vores oplysninger har været i søgelyset hos andre af ligaens tophold, går dermed ind til sin femte Metal Liga-sæson i Rungsted-trøjen.
Med 183 førsteholdskampe på CV’et (liga, cup og europæiske kampe) runder den unge back snart 200 kampe for barndomsklubben.
Den forgangne sæson blev Mathias Røndbjergs bedste rent pointmæssigt. Med ni assists mere end fordoblede Røndbjerg sin bedste sæson på pointfronten.