El Mago forlænger – 3 år til Persson




Mattias Persson Rungsted Seier Capital

Mattias Persson har fulgt sin svenske kædekammerats eksempel og sat sin underskrift på en tre-årig forlængelse af kontrakten med Rungsted Seier Capital.

Efter tre sæsoner i Rungsted-trøjen er der dermed udsigt til yderligere tre med #90 på isen.

Mattias Persson har siden sin ankomst i Metal Ligaen været en af de spillere, der har assisteret på flest scoringer, så man kan næppe være i tvivl om El Magos evner på isen.

Der er heller ingen tvivl om, at forlængelsen med Mattias Persson er en vigtig brik i at fastholde den kontinuitet og stærke stamme, som har skabt fundamentet for både mesterskabet, pokaltitler og pokalfinaler i de seneste sæsoner.

Ved kontraktforlængelsen har Mattias Persson spillet i alt 135 ligakampe (grundspil + slutspil), hvor det er blevet til hele 135 assister og 34 scoringer.