Tredje træningskamp op til 2018-2019 sæsonen er nu offentliggjort. Her bliver det til et tidligt visit hos Marcus Nielsen og Odense Bulldogs, der er modstanderne i den tredje offentliggjorte træningskamp.
Kampen spilles tirsdag den 21. august kl. 19.30 i Odense.
Dermed er Rungsted Seier Capital indtil videre oppe på tre træningskampe forud for den kommende sæson.
Optaktsprogrammet ser således ud:
10. aug. ??.?? Rungsted Seier Capital – Rødovre Mighty Bulls
21. aug. 19.30 Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital
07. sep. 19.00 Rødovre Mighty Bulls – Rungsted Seier Capital
Hovedparten af de andre hold i Metal Ligaen, der har præsenteret deres fulde program for træningskampene, ligger på seks træningskampe, mens Esbjerg er oppe på otte. Der er derfor god grund til at tro, at der kommer endnu tre til fem træningskampe ud over de allerede offentliggjorte.