Europas tophold kommer til Rungsted




Mattias Persson Rungsted Ishockeyu

De to måske største klubhold nogensinde til at gæste Bitcoin Arena kommer på besøg torsdag og lørdag, når de danske mestre og pokalmestre fra Rungsted Seier Capital tager imod schweiziske EV Zug og tjekkiske HC Pilsen.

Rungsted Seier Capital åbner Champions Hockey League-weekenden i Bitcoin Arena torsdag mod EV Zug.

Zug bliver af mange i Schweiz bliver anset som værende holdet, som man skal slå, hvis man vil vinde guldet.

Zug er på flere schweiziske ishockeyplatforme spået til at vinde grundspillet i den bedste schweiziske ishockeyliga, NLA, der er en af de tre bedste ishockeyligaer i Europa.



Kommer overraskelsen?

Rungsted Seier Capital leverede en stærk præstation i debutkampen mod EV Zug, hvor de danske mestre var godt med og kom på 2-2 efter at have været bagud 2-0.

Den schweiziske overmagt viste sig dog at være for stor.

Zug forhøjede op til denne sæson deres lønbudget med noget, der alene kunne have finansieret et semidårligt hold i Metal Ligaen.

Stigningen i lønbudgettet kom, så Zug kunne hente målmand Leonardo Genoni og forward Gregory Hoffmann.

Om de gode takter fra åbningskampen i Schweiz kan føres videre i returopgøret, er det helt store spørgsmål.

Kan Rungsted Seier Capital gøre det – og holde schweizerne fra tidlige scoringer, så måske. Men det kræver en absolut toppræstation af de danske mestre.

LÆS MERE: Rosenthal er årets spiller



Er Moore tilbage?

Den nyankomne amerikanske center, T. J. Moore, udgik med en skade i kampen mod HC Pilsen.

Er Moore fraværende i førstekæden, vil det uden tvivl svække Rungsteds chancer.

Selvom han har været stærkt spillende i træningskampene og de to Champions Hockey League-kampe, er det dog svært at se unge Gustav Green gå ind og lukke det hul fuldstændigt i sådan en kamp.

Kampen spilles i Bitcoin Arena torsdag den 5. september kl. 19.30.