Fem Rungsted-spillere udtaget til U-landsholdsturneringer




Gustav Green

De danske ungdomslandshold skal på farten i november, hvor der spilles firenationersturneringer i både Danmark og Hviderusland.

U20-landsholdet har fire Rungsted-spillere med i truppen.

Her skal David Grubak (målmand), Oscar Schulze (back), Bertram Jelert (back) og Gustav Green (forward) med til Hviderusland, hvor de unge danske talenter møder Hviderusland, Letland og Østrig.

Udover de fire nuværende Rungsted-spillere er også en tidligere Rungsted-spiller med i truppen i form af Oliver True.

På U18-landsholdet er der også en enkelt Rungsted-spiller med i truppen.

Her er den 17-årige forward Carl Almlund eneste Rungsted-spiller i truppen.

U18-landsholdet spiller i Ørestaden og Hvidovre, hvor de møder Tyskland, Slovakiet og Hviderusland.