Formkrise eller forberedelse til Play Off?




De fleste fans forventede inden Final4 at både pokalen og førstepladsen i grundspillet var sikker.

Men siden da er det gået spillemæssigt ned ad bakke, med nederlag til Odense, Sønderjyske og senest i fredags mod Ålborg.

Formkrisen startede som sagt, med nederlaget i semifinalen i Final4, inden den kamp havde vi vundet 7 kampe i træk, derfor var skuffelse stor, da vi måtte gå fra banen udspillet af et taktisk bedre forberedt hold. Var holdet så fokuseret på denne pokal, at skuffelsen stadig kan aflæses. Har kampen sat fingeren og manglende taktiske overvejelser, personlige fejl. Eller har tilgangen at nye spillere givet disharmoni på holdet.

Vi har kigget lidt på årsagerne til denne resultatnedgang og fundet fem forskellige faktorer, som vi tror kan have spillet ind på præstationerne i februar.

Fokus på playoff

Det kan være, at trænerne har fokus på at sætte holdet op til playoff ved at spille nye formationer/ny taktik sammen, vi har i hvert fald hørt flere spillere udtale, at de har fokus på at forbedre spillet mod modstandere, der som Herlev Eagles og SønderjyskE pakker sig i forsvaret og møder os med 5 mand på blue line.

Trænerne virker også til at køre med konsekvent med 4 kæder, måske for at sikre, at de bærende kræfter ikke kommer slidte ind i playoff.

Taktisk inferiøre

De to seneste kampe mod SønderjyskE har vist, at en dygtig træner, er i stand til at sætte en taktik, der fuldstændig sætter vores taktiske oplæg skakmat.

Vi har set det i tidligere sæsoner, at det virker som om, at mange af de øvrige hold udvikler sig mere end hvad vi gør i løbet af den sæson, og at vi taktisk får større og større problemer som grundspillet skrider frem.

Man kan godt argumentere for, at vi overhovedet ikke tager modstanderen taktik alvorligt, men alene fokuserer på, at vi er så stærke i vort eget spilsystem, at dette vil sikre os sejren. Og når vi så kommer bagud, så har trænerteamet ikke nogle modtræk.

Der var der også mange kritikkere med Jimmy Bøjgaard i spidsen, der inden de sidste finaler udtalte, at vi ikke vil have en chance mod Simioni’s defensive taktisk. Resultatet blev dog et andet.

Den mentale fokus

Selvom man gang på gang hører spillerne sige, at fokus er på næste kamp, så er grundspillet langt, og med en solid føring inden de sidste kampe, så virker det som om, at spillerne i kampene efter landsholdspausen har mangletfokus og dermed ikke har været sat nok op til den kommende kamp.

Det virker som om, at teamwork er rykket lidt i baggrunden og når man så kommer bagud, så forsøger spillerne som individer at løse kampen selv i stedet for at spille som et hold. Dette ses eksempelvis via mere transport af pucken, frem for at spille det indøvede opspil, og dumme udvisninger i kampens afgørende minutter, hvor man skal forsøge at udligne en enmålsføring.

Harmonien på holdet

Siden nytår, er holdet offensivt blevet tilført to stærke kræfter i form af Gustafsson og Bjerrum, og dette kan have givet udfordringer, dels med at sætte de rigtige kæder sammen dels med at nogle spillere rykker ned i hierarkiet. Begge dele kan give trænerne nogle udfordringer.

Rungsted har de seneste år skabt resultater på en god mandskabspleje, hvor alle kender og acceptere deres plads. Spørgsmålet er og dette kan blive udfordret når der tilføres nye spillere. Fx var formationen med Wideman/Green/Andersson supergodt kørende i nogle kampe i januar.

Offensiv taktik giver defensive kvaler

Rungsteds tilskuervenlige offensive taktik kræver en god defensiv, når de meget offensive backer rykker frem i banen, så skal der være nogle der dækker af defensivt. Fx så Sarault ofte dækker Daly af defensivt, når Daly tager et offensivt raid.

Men faktisk er det ikke de skøjtestærke angrebsivrige backer, der efter vore mening skaber de store problemer defensivt. Det er de backer, der ikke er skøjte- og puckstærke, der kommer til kort med med meget offensiv taktik. Hvis modstanderne lægger pres på disse backer, så kommer der ofte turnovers og modstanderne for chancer ud af ingenting.

Et andet defensivt problem er, at der kommer for stor afstand mellem backer og forwards, og dermed ender backerne med at transportere pucken op ad banen. Dermed er hele momentet taget ud af kontraangrebet. Det er derfor vigtigt, at angriberne også kommer med ned i banen i opspillet.

I egen zone er det også vigtigt, at de offensive kræfter stresser modstandernes backs. Der er alt for mange eksempler hvor vores angribere trækker sig for langt tilbage i zonen og så ender vi i en lille 5 mandsboks foran mål, som for eksempel ved Ålborgs udlignede mål til 3-3 i fredags. Det moment, der nok afgjorde kampen til Ålborgs fordel.

Vi kan selv afgøre det

Ovenstående fem faktorer har spillet ind på resultaterne i de seneste kampe.

Hvis det alene er bevidste handlinger fra trænerteamet i forbindelse med forberedelserne til Play Off, så skal vi ikke være bekymrede. Men hvis det er mentalt eller lidt disharmoni på holdet, så man nogle af holdets stærke ledere træde i karakter og gå forrest. Og hvis vores problem er, at vi taktisk er inferiøre mod nogle modstandere, på grund at en for stor tiltro til sit eget spilsystem og for lidt ydmyghed i at tilpasse systemet til modstanderne, så må man bede og håbe til, at spillerne selv magter at kompensere for taktiske mangler.

Med fem kampe tilbage på kalenderen, og et forspring på 3½ point til Esbjerg, så kan vi jo stadig køre førstepladsen hjem. Men det er lige så vigtigt at slå Ålborg og Esbjerg for at få det mentale overtag inden Play Off, som det er at slutte som nummer 1.

Derudover betyder en førsteplads også, at vi vil undgå Ålborg i semifinalen, som nok er den modstander, som vi har haft sværest ved at spille mod i år.

Vi kan bare opfordre til at spænde hjelmen og vise, at vi vil vinde de to kommende kampe.