Gensynet med pokalfinalisterne udbyggede føringen




Fejringen af sejren i Metal Cuppen blev markeret på flotteste vis. Her viste Rungsted Seier Capital forskellen på Metal Ligaens nummer et og tre ved at slå modstanderne fra pokalfinalen med hele 6-1.

Sejren betyder samtidig, at Rungsted Seier Capital er sikret en plads i top 4 – og dermed hjemmebanefordelen i kvartfinalen.

Med SønderjyskEs pointtab mod Odense har Rungsted med seks kampe tilbage nu et hul på fem point ned til SønderjyskE, der blot har fem kampe tilbage. For hver sejr kommer grundspilssejren tættere og tættere på, så der meget snart kan være den første matchbold til at sikre førstepladsen.

HUSK der er kamp igen på søndag kl. 15.00, hvor Esbjerg kommer på besøg.