Lige ved og næsten… Nicolai Harries Andersen klarede ikke cuttet, så den danske U18 VM-trup bliver uden den unge Rungsted-spiller.
Den 17-årige Rungsted Seier Capital-forward var blandt de spillere, som ikke kom med i Olaf Ellers endelige VM-trup, der blev præsenteret onsdag i forbindelse med den sidste testkamp mod Norge, inden det søndag går løs i franske Grenoble.
Den danske VM-trup bliver derfor uden Rungsted-spillere.
Harries Andersen vil derfor være til rådighed for Erik Hjalmarsson, skulle der blive brug for den unge forward i en af kæderne under finaleserien mod SønderjyskE.