Ikke bare en, men hele tre spillere kom på plads onsdag, hvor forlængelsen med Nikolaj Krag Christensen fuldendte hattricket af spillerpræsentationer.
Den NHL-draftede dansker kom til Rungsted i løbet af den forgangne sæson ovenpå et mislykket ophold i Finland. Opholdet i Rungsted blev alt andet end mislykket. Som sæsonen skred frem, blev den 19-årige forward en mere og mere markant skikkelse på holdet. Det blev i alt til 10 point i 16 grundspilskampe, hvoraf nogle bar præg af flyveturen fra Finland til Danmark, samt en skade under U20 VM, så det må siges at være en flot produktion af så ung en spiller.
Forventningerne vil uden tvivl være store til Nikolaj Krag Christensen i den kommende sæson. Her på Champagnebugten er vi også sikre på, at de unge forward med Rødovre-rødder skal give St. Louis Blues noget at holde øje med.