Der tegner sig mere og mere et billede af den endelige backlinje på det kommende Rungsted Seier Capital-hold, hvor nu også Joachim Holten Møller har forlænget.
Den rutinerede back, der inden sæsonen begynder fylder 31 år, har siden sin tilbagevendelse fra SønderjyskE været en stabil mand for Rungsted, hvor han også var kaptajn i tre sæsoner.
Med Holten Møllers forlængelse er Rungsted oppe på tre danske backer til den kommende sæson, da Morten Jensen og Mathias Røndbjerg tidligere satte deres underskrift på en forlængelse.
Der vil dermed højst sandsynligt blot være plads til fire-fem backer, hvis man tæller ungdomsspillere med, til den kommende sæson, hvoraf to til tre må forventes at blive udenlandske backer. Vi regner også med, at Bertram Jelert forlænger, hvorved der blot må forventes forlængelser eller signinger af en, højst to, danske backer.
Joachim Holten Møller kommer uden tvivl til at agere en stabil og sikker mand i Rungsted-defensiven, hvor han sæson efter sæson har været stabiliteten selv. Det håber vi vedbliver – måske også krydret af et enkelt mål eller to.