Offside i ishockey er en situation, hvor en spiller fra det angribende hold er over den offensive blå linje før pucken. Pucken skal altså være over den offensive blå linje, før en spiller fra det angribende hold er det. Er den angribende spiller det før pucken, føjter den ene af de to linjedommere for offside, hvorefter spillet stoppes og genstartes ved en faceoff.
Offsidereglerne i ishockey er designet til at sikre, at et hold ikke bare kan lade en spiller stå oppe i modstandernes zone og fiske, imens resten af holdet står i egen zone og blot skyder pucken væk eller op til en holdkammerat. Det er samme formål med icing. Du kan læse mere om icing i ishockey her.
Kan man få en udvisning for en offside?
Du får som spiller ikke en udvisning, når der er en offside. Der kan dog blive dømt en forsættelig offside, hvorved den efterfølgende faceoff bliver rykket til det angribende holds defensive zone fremfor den neutrale zone.
Hvad er en forsættelig offside i ishockey?
Forsættelig offside i ishockey er en situation, hvor en eller flere spillere fra det angribende hold fortsætter med at spille i stedet for at ophæve offsiden ved at skøjte ud af den offensive zone, selvom linjedommeren har markeret for en offside.