Mestrene led massivt tab af tilskuere i titelforsvaret




Rungsted Seier Capital fans

Euforien fra sidste aprils DM-triumf og den fantastiske sæson der førte dertil, fik hurtigt ende.

Titelforsvaret gav et mærkbart fald i tilskuertallet hos Rungsted Seier Capital, der mistede 16,46% af tilskuerne i 2019-2020 grundspillet i forhold til sidste sæsons grundspil.

Ser man på gennemsnittet for hele guldsæsonen (grundspil + slutspil), er der tale om en nedgang på tilskuerfronten på hele 28,88 procent.

Med andre ord så er næsten hver tredje tilskuer fra sidste sæson forsvundet.

Det sendte også Rungsted Seier Capitals tilskuergennemsnit for titelforsvaret ned på 995 imod 1.399 for hele sidste sæson.

Set på ligabasis så er de forsvarende mestres snit godt 600 under det samlede ligasnit.

Læs mere: Friberg: Det økonomiske bliver det primære i næste sæson