Cristopher Nihlstorp vil i de kommende sæsoner stå som et navn, der nærmest har en traumatiserende effekt i Aalborg.
Den svenske keeper stoppede i den grad på toppen, da han vandt mesterskabet med Rungsted Seier Capital og efterfølgende blev udtaget til sæsonens allstarhold i Metal Ligaen.
Nu er fremtiden på plads for den 37-årige svenske keeper, der udover det danske mesterskab har vundet mesterskabet i AHL og det svenske mesterskab to gange.
Cristopher Nihlstorp skal fremover være målmandstræner hos SHL-klubben Malmø Redhawks, hvor han selv spillede i begyndelsen af karrieren.
LÆS MERE: Trupstatus: Bekræftede og rygter
– Det er meget sjovt at være tilbage i klubben igen, selvom det er i en anden position denne gang. I løbet af mine senere sæsoner som spiller har jeg set på at arbejde som målmandstræner efter min karriere – og nu opstod den mulighed.
– Det føles som en spændende og interessant udfordring, og jeg er meget glad af at være her og være med på sidelinjen og støtte vores målmænd. Jeg ser også frem til at have en ældre og en yngre målmand til at arbejde med og hjælpe dem i deres forskellige faser af deres karriere. Jeg ser frem til det med stor forventninger, siger Cristopher Nihlstorp på Malmø Redhawks’ hjemmeside.