Officielt: Sæsonen er slut




Rungsted Ishockey

Vi var tidligere på dagen ude med rygtet om, at corona-virussen havde lukket og slukket for 2019-2020 sæsonen.

Nu er det så officielt.

– Efter regeringens nyeste anbefalinger kan vi ikke se fornuftige argumenter i forhold til at opretholde håbet om at spille slutspil i indeværende sæson. Derfor aflyser vi slutspillet, siger Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen i den udsendte pressemeddelelse.

Der kåres derfor ingen dansk mester, ligesom der heller ikke uddeles nogle sølv- eller bronzemedaljer for denne sæson.

Ikke den eneste nedlukning

Sportsligaer over hele verdenen gør det samme. Ifølge Bettingsport.dk har flere andre ligaer også lukket ned for aktiviteterne for denne sæson.

Et frækt bud er derfor, at man verden over kan komme til at vente på sportsbegivenheder, til når 2020-2021 sæsonen begynder.

Det giver en tidsramme på tre til fem måneder uden sportsbegivenheder i det meste af verden – herunder også Danmark.