Otte i træk? Kan drengene fortsætter med at udbygge den imponerende stime af sejre til otte sejre i træk, når det i aften gælder topopgøret mod Frederikshavn?
Frederikshavn har tidligere været et sted, hvor man næppe fik meget med hjem fra, når bussen trillede af sted på landets længste udebanetur. Det har dog været anderledes i denne sæson – i hvert fald for Rungsted Seier Capitals vedkommende.
LÆS MERE: Dagens spil: Frederikshavn – Rungsted Seier Capital
Kan Frederikshavn uden Mitchell?
Det helt store spørgsmål, hvis vi lige låner de hvide briller for en kort stund, er, om Frederikshavn kan hamle op med Rungsted i fraværet af Metal Ligaens mest målscorende spiller, Dale Mitchell.
I sæsonens to første kampe er det nemlig lykkedes for Thomas Lillie og Rungsted at holde Frederikshavn nede på blot fire scoringer. Her har Mitchell lavet 0 (NUL!) point, så om det får en betydning, skal vi lade være usagt. Men fraværet af den tidligere iltre canadier må alt andet lige hæmme Frederikshavn rent offensivt.
LÆS MERE: Video: Se målene fra 5-4 sejren i Herning
Forspringet kan vokse
Mens SønderjyskE først spiller igen fredag, har Rungsted Seier Capital kampe i dag tirsdag og igen torsdag. Der er dermed mulighed for at øge forspringet ned til forfølgerne i denne uge og dermed øge presset på SønderjyskE, Aalborg og Frederikshavn i forhold til deres chancer for at indhente Rungsted på førstepladsen. Det kræver dog en sejr i Frederikshavn til at starte med.
Udebliver de berømte busben efter den lange tur, så er forudsætningerne også gode for, at Rungsted Seier Capital henter en sejr i Nordjylland. Nordsjællænderne mangler som bekendt kun Mikael T. Christensen i startopstillingen, så Flemming Green kan endnu engang råde over stort set en fuld trup med fire kampklare kæder.