Optakt: Den nye førstekæde vises frem i dag




Så er dagen kommet, hvor vi med Charlie Sarault, Tyler Fiddler og Tim Daly i aktion får den nye forventede førstekæde at se for første gang, når Rungsted Seier Capital møder Kristianstad.

Vi har en forventning om, at førstekæden foruden de førnævnte kommer til at bestå af Nikolaj Krag Christensen og Simon Fredriksson, hvilket bør danne grundlaget for en rigtig stærk og producerende kæde.

LÆS MERE: Marcus Olsson bliver ny kaptajn

Green mangler
Vi havde i første omgang fået meldinger om, at Gustav Green også var i spil til aftenens kamp, men den unge forward skulle endnu ikke være helt kampklar endnu. Det ligner derfor, at der vil være spilletid til Nicolai Andersen i fjerdekæden.

Forventede kæder
Til aftenens kampe forventer vi derfor, at kæderne kommer til at se ud som følgende:

Krag/Sarault/Fiddler + Daly/Fredriksson

Persson/Olsson/Bergman + Jensen/Røndbjerg

Rosenthal/Christensen/Andersson + Holten Møller/Jelert

Gade/Nistrup/Andersen + Wildhagen/Møller

Jon Lee-Olsen fik kampen mod Odense, så det er fristende at tro, at der derfor bliver plads til Thomas Lille i målet i aften, da Lillie nærmer sig en kamppause på 14 dage, hvilket lægger lidt op til, at Lee-Olsen muligvis kan være i spil til kampen i morgen.

Hvad kan vi forvente?
Mod en modstander fra den svenske 1. division bør vi se et Rungsted-hold, der er spilstyrende og sætter dagsordenen. Det interessante er her, hvordan sammenspillet fungerer mellem Sarault, Krag og Fiddler, samt hvordan man kommer ud til tredje periode. Lige på den konto er der måske lidt, der skal revancheres fra Odense-kampen.

Alt i alt bør der være lagt op til en underholdende kamp, set med Rungsted-briller.

Kampen spilles kl. 19.00 i aften i Bitcoin Arena.