Optakt: Forpremiere på sæsonpremieren




Efter kampe mod svenske og norske modstandere gælder det atter en af de lokale konkurrenter fra Metal Ligaen, når der med kampen mod Hvidovre Fighters venter en forpremiere på sæsonpremieren.

Forstærket modstander
Men hvad venter os så der? Der venter os et Hvidovre-hold med godt med selvtillid. Indtil har fighterne kæmpet sig til tre sejre i deres fire træningskampe, hvilket jo er tæt på at være lige så mange, som Fighters vandt i sidste sæsons Metal Liga.

LÆS MERE: Fansponsoratet mislykkedes

Ser vi på holdkortet, så er der også hentet markant stærkere navne ind i Hvidovre til denne sæson, så vi må jo gå ud fra, at der trods et forskud på denne sæsons bidrag fra Hvidovre Kommune, er kommet flere penge i kassen i Hvidovre, hvis vi skal vurdere ud fra holdets slagstyrke.

Fuldtallig, fuld knald på
Med tilgangen af Charlie Sarault, Tyler Fiddler og Tim Daly er der på mange måder tilføjet en ekstra dimension til det hold, der indledte træningskampene. Vores meldinger går også på, at det bliver samme opstilling som i kampen mod norske Frisk Asker – bare med Thomas Lillie på mål.

Det interessante bliver her at se, om kampen giver et indblik i, hvor kæderne står i forhold til en ligakonkurrent. Yderligere bliver det interessante, om kæderne formår at lægge mere på i forhold til kampen mod Frisk Asker, der – med al ære og respekt for Hvidovre, på papiret er et bedre hold.

LÆS MERE: 1. division: Strandvejen faldt i sæsonpremieren

Se og lær
Ser vi på det interne billede, så kan kampen meget vel bruges til, at vi får et tidligt indtryk af, hvor Hvidovres styrker og svagheder er – og endnu vigtigere, hvordan Rungsted Seier Capital med de tilgængelige våben bedst kan udnytte dem.